En vigtig del af enhver virksomhed er at yde løbende service til kunderne, og det kan være en kilde til såvel kundetilfredshed og -loyalitet i tillæg til indtjening. Administration og sporing af service er dog ikke altid let, men Microsoft Dynamics NAV indeholder et sæt værktøjer, der kan være en hjælp. Disse værktøjer er designet til at understøtte operationer for reparationsværksteder og feltservice og kan bruges i forretningsscenarier som f.eks. komplicerede servicedistributionssystemer, industrielle servicemiljøer med styklister og masseekspedition af serviceteknikere med behov for administration af reservedele.
Med disse værktøjer kan du udføre følgende:
-
Planlæg servicebesøg og opret serviceordrer.
-
Spor reservedele og forsyninger.
-
Tildel servicepersonale baseret på færdigheder og tilgængelighed.
-
Producer serviceestimater og servicefakturaer.
Derudover kan du standardisere brug af koder, oprette kontrakter, implementere rabatpolitikker og oprette rutekort for servicemedarbejdere.
Generelt er der to aspekter i servicestyring: Konfiguration og opsætning af systemet og brug af systemet til prissætning, kontrakter, ordrer, allokering af servicepersonale og sagsplanlægning.
I nedenstående tabel beskrives en serie opgaver med hyperlinks til de emner, hvor de beskrives. Disse opgaver vises i den rækkefølge, som de generelt udføres i.
Hvis du vil | Se |
---|---|
Konfigurere Service, herunder fejlkoder, politikker, standarddokumenter og skabeloner. | |
Konfigurere serviceordrer, serviceopgaver og ekspeditionssystemer. | |
Oprette kontrakter ved hjælp af skabeloner og angive tilbud og estimater | |
Fastlægge løsninger, skaffe udlånsvarer og fastlægge servicepriser. | |
Færdiggøre serviceoplysninger, levere service til kunder og fakturere serviceordrer. |