Du kan angive betalingstolerance for at afslutte en faktura, når betalingen ikke fuldt ud dækker beløbet på fakturaen.

Kontantrabattolerance

Du kan bruge kontantrabattolerance til at give kontantrabat, efter at kontantrabatdatoen er overskredet.

Hvis du accepterer en kontantrabat efter kontantrabatdatoen, bogføres den altid på enten kontantrabatkontoen eller en betalingstolerancekonto.

Du angiver den metode, der skal anvendes til at bogføre kontantrabattolerancen, i vinduet Regnskabsopsætning.

Du kan finde flere oplysninger i Sådan opsættes tolerancer.

Betalingstolerance

Du kan bruge betalingstolerance, så alle udestående beløb har en angivet maksimal tilladt betalingstolerance. Hvis betalingstolerance er overholdt, analyseres det indbetalte beløb.

  • Hvis det indbetalte beløb er utilstrækkeligt, vil det udestående beløb lukkes helt af den utilstrækkelige indbetaling. Der bogføres automatisk en detaljeret post på betalingsposten, så der ikke er noget restbeløb på den udlignede fakturapost.
  • Hvis det indbetalte beløb er en overbetaling, bogføres automatisk en ny detaljeret post på betalingsposten, så der ikke er noget restbeløb på betalingsposten.

Anvendelse af betalingstolerance for flere dokumenter

Et enkelt dokument har den samme betalingstolerance, hvad enten det bruges individuelt eller sammen med andre dokumenter. Accept af forsinket kontantrabat, når du anvender betalingstolerance på flere dokumenter, finder automatisk sted for hvert dokument, hvor følgende regel gælder:

kontantrabatdato < betalingsdato på den valgte post <= betalingstolerancedato

Denne regel gælder også, når det skal afgøres, om der skal vises advarsler, når du anvender betalingstolerance på flere dokumenter. Kontantrabattoleranceadvarslen vises for hver post, der opfylder datokriterierne.

Du kan vælge at vise en advarsel, der er baseret på tolerance i forskellige situationer.

  • Den første advarsel er til kontantrabatdatoen. Du bliver informeret om, at du kan acceptere en forsinket kontantrabat. Du kan derefter vælge, om der skal accepteres tolerance på rabatdatoen.
  • Den anden advarsel er til betalingstolerancen. Du bliver informeret om, at alle poster kan lukkes, fordi differencen ligger inden for den samlede, maksimale betalingstolerance for de udlignede poster. Du kan derefter vælge, om der skal accepteres tolerance på betalingsdatoen.

Du kan finde flere oplysninger i Sådan aktiveres eller deaktiveres betalingstoleranceadvarsel.

Se også