I Microsoft Dynamics NAV er interaktioner alle typer kommunikation mellem din virksomhed og dine kontakter. F.eks. kommunikation via brev, fax, e-mail, møder osv.
I marketingområdet i Microsoft Dynamics NAV, der hjælper dig med at administrere dine relationer, kan du registrere alle de interaktioner, du har med dine kontakter. Det sætter dig i stand til at holde styr på de salgs- og marketingstiltag, du har iværksat i forbindelse med kontakterne, og til at forbedre de fremtidige forretningsinteraktioner med dem.
Definere interaktionsskabeloner
Du skal definere interaktionsskabeloner, før du kan oprette og registrere interaktioner med programmet. Når du skal oprette interaktioner, skal du angive de skabeloner, som interaktionerne er baseret på. I Microsoft Dynamics NAV er en interaktionsskabelon en model, der definerer grundlæggende karakteristika for en interaktion. Interaktionsskabeloner kan indeholde vedhæftede filer, f.eks. Microsoft Word-dokumenter.
Oprette interaktioner
Interaktioner kan registreres på to måder:
-
Du kan oprette interaktioner manuelt, der er knyttet til en enkelt kontakt eller en målgruppe. Du kan medtage vedhæftede filer i disse interaktioner, f.eks. Microsoft Word-dokumenter, Microsoft Excel-filer eller .txt-filer.
-
Du registrere interaktioner automatisk, når du udfører handlinger i Microsoft Dynamics NAV, f.eks. når du udskriver en faktura eller et tilbud. Du kan vælge, hvilke handlinger du vil registrere som interaktioner, når du angiver indstillinger for marketingområdet.
I vinduet Interaktionslogposter kan du se alle de registrerede interaktioner og de vedhæftede filer, som ikke er blevet slettet.