Et EAN-lokationsnummer er en elektronisk adresse, som du kan bruge, når du sender en elektronisk faktura. Dette nummer identificerer entydigt køberens faktureringsadresse. EAN-lokationsnumre kan bruges i lande/områder uden for Europa og kendes også som Global Location Numbers (GLN).

EAN-lokationsnumre i Microsoft Dynamics NAV

Afdelinger, direktorater, organer og andre organisationer i den danske offentlige sektor har EAN-lokationsnumre, som entydigt identificerer faktureringsadressen på debitoren. Hvis din virksomhed har en kunde i den offentlige sektor, skal du sende fakturaer og andre dokumenter online via Offentlig Information Online UBL (OIOUBL). For at gøre det skal du angive kundens EAN-lokationsnummer. Du kan finde flere oplysninger i Sådan konfigureres kunder til OIOUBL.

Et EAN-lokationsnummer har en fast længde på 13 cifre. Dette nummer skal behandles i sin helhed. Nedenfor vises et eksempel på et EAN-nummer:

5790987654321

EAN-numre starter med et 3-cifter præfiks, som tildeles af EAN International. I Danmark er de første tre tal 579. EAN-nummeret slutter med et kontrolciffer, der beregnes på baggrund af de første 12 cifre.

Se også