I vinduet Marketingopsætning kan du angive, hvordan de forskellige funktioner for dine kontakter skal håndteres.

Placering af vedhæftede filer

Hvis du vil bruge vedhæftede filer i interaktionsskabelonerne, skal du angive hvordan og hvor filerne er placeret. De vedhæftede filer kan være alle typer dokumenter, f.eks. Microsoft Word-dokumenter (f.eks. breve), Microsoft Excel-dokumenter og Microsoft PowerPoint-præsentationer osv.

Du kan vælge at gemme vedhæftede filer i Microsoft Dynamics NAV eller i en diskfil. Det anbefales at gemme filerne i Microsoft Dynamics NAV for at gøre det nemmere at få adgang til dem. Hvis du hellere vil gemme dem på en diskfil, skal du sørge for, at alle marketingbrugere har adgang til placeringen.

Bemærk
Muligheden for at angive lagringstype for vedhæftede filer eller placering er ikke tilgængelig for denne version.

Du kan finde flere oplysninger i Arbejde med Microsoft Word-dokumenter.

Overførsel af oplysninger

En del af virksomhedsoplysningerne er identiske med oplysningerne om de kontaktpersoner, som arbejder i virksomhederne, f.eks. adresseoplysningerne. Disse oplysninger kan automatisk kopieres fra virksomhedskortet til kontaktkortet, hver gang du opretter en kontaktperson til en allerede registreret virksomhed. Du kan få programmet til automatisk at kopiere sælgerkode, distriktskode, lande-/områdekode og sprogkode samt adresseoplysninger (adresse, adresse 2, by, postnummer og land) og kommunikationsoplysninger (telefaxnummer, telefaxnummer ved tilbagesvar og telefonnummer). Hvis du ændrer et af disse felter på virksomhedskortet, ændres det tilsvarende felt på kontaktkortet automatisk, medmindre du har ændret feltet på kontaktkortet manuelt.

Du kan finde flere oplysninger i Sådan oprettes kontaktpersoner.

Standard

Du kan vælge, at der automatisk tildeles bestemte standardværdier for sprogkode, distriktskode, sælgerkode og lande-/områdekode til hver ny kontakt, du opretter. Du kan også angive en standardværdi for salgsproceskode, som automatisk tildeles hvert nyt lead.

Bemærk
Ved kopieringen af felter overskrives de standardværdier, du har defineret. Hvis du f.eks. har angivet dansk som standardsprog, men kontaktvirksomhedens sprog er tysk, bliver sprogkoden for de kontaktpersoner, som er registreret for virksomheden, også tysk.

Du kan også oprette en standardhilsen, som programmet automatisk knytter til dine kontakter. Du kan bruge disse hilsner i dine interaktionsskabelonvedhæftninger (f.eks. Microsoft Word-dokumenter). Standardkaldenavnet er sammensat af en kaldenavnstekst og et kaldenavnsformat. Hvis teksten f.eks. er Kære, og formatet er Kaldenavnstekst + Navn, skrives der automatisk Kære Henrik Nielsen som kaldenavn til en kontaktperson med navnet Henrik Nielsen.

Automatisk registrerede interaktioner

Programmet kan automatisk registrere salgs- og købsdokumenter som interaktioner (for eksempel ordrer, fakturaer, kvitteringer osv.) samt e-mails, telefonopkald og følgebreve. Hvis du vil arbejde med vedhæftede filer til interaktionsskabeloner og interaktioner i Microsoft Word, skal du angive flettefeltets sprog-id, dvs. sprog-id for det Windows-sprog, du vil bruge til at navngive de felttefelter, der vises ved redigering af en vedhæftet fil i Microsoft Word.

Synkronisering med debitorer, kreditorer og bankkonti

Du skal vælge en forretningsrelationskode for debitorer, kreditorer og bankkonti, hvis du vil synkronisere kontaktkortet med disse. Du kan f.eks. kun knytte en kontakt til en eksisterende debitor, hvis du har valgt en forretningsrelationskode for debitoren i vinduet Marketingopsætning.

Du kan finde flere oplysninger i Sådan synkroniseres kontakter med debitorer, kreditorer og bankkonti.

Nummerserier

Du kan opsætte en nummerserie til kontakter, kampagner, opgaver, målgrupper og leads. Hvis du har opsat en nummerserie til kontakter, og du trykker på Enter i feltet Nummer, når du opretter en kontakt, skrives det næste ledige kontaktnummer automatisk i feltet.

Dubletsøgning

Du kan vælge at lade programmet søge automatisk efter dubletter, hver gang du opretter en kontaktvirksomhed, eller du kan vælge at søge manuelt, når du har oprettet kontakten. Du kan også vælge at lade programmet opdatere søgestrenge automatisk, hver gang du har ændret kontaktoplysninger eller oprettet en kontakt. Du kan angive hitprocenten til søgning, dvs. den procentdel identiske strenge som to kontakter skal have, før de betragtes som dubletter.

E-mail-logføring

Du kan udveksle e-mails med dine kontaktpersoner, debitorer, kreditorer osv. Du kan sende og modtage e-mail-meddelelser enten fra Microsoft Dynamics NAV eller fra Outlook. Før du kan udveksle meddelelser på denne måde og få systemet til at gemme dem og sætte dem i kø, skal du konfigurere nogle parametre, f.eks. det tidsinterval, hvor programmet kontrollerer, om der er e-mails, som venter på at blive behandlet, profilnavn for e-mail-logføring osv.

Se også