Hvis du har Microsoft Word installeret på computeren, kan du oprette og indlæse Microsoft Word-dokumenter direkte fra Microsoft Dynamics NAV.

Bemærk
Oprettelse af vedhæftede filer med en prøveversion af Microsoft Office understøttes ikke.

Oprette og redigere Microsoft Word-dokumenter som vedhæftede filer fra Microsoft Dynamics NAV

Når du opretter Microsoft Word-dokumenter som vedhæftede filer fra Microsoft Dynamics NAV, indeholder det nye Microsoft Word-dokument brevflettefelter fra programmet, f.eks. kontaktnummer, -navn og -adresse. Du kan bruge flettefelterne til at udfylde dokumentet.

Du kan oprette Microsoft Word-dokumenter to forskellige steder i programmet, i vinduet Interaktionsskabeloner og vinduet Målgruppe:

  • I vinduet Interaktionsskabeloner kan du oprette vedhæftede filer til interaktionsskabeloner. Hvis du opretter interaktioner vha. guiden Opret interaktion eller fra vinduet Målgruppe, kan de også åbnes og tilpasses efterfølgende.
  • I vinduetMålgruppe under oversigtspanelet Interaktioner kan du vælge en interaktionsskabelon, som ikke indeholder en vedhæftet fil og derefter oprette dit eget Microsoft Word-dokument som en vedhæftet fil.

Kun det Microsoft Word-program, du har åbnet fra Microsoft Dynamics NAV knyttes til programmet. Hvis du opretter et nyt Microsoft Word-dokument fra Microsoft Word, og selvom du opretter det fra det dokument, der er knyttet til Microsoft Dynamics NAV, knyttes det nye dokument ikke til Microsoft Dynamics NAV. Hvis du vil sammenkæde det med en interaktion eller en interaktionsskabelon i programmet, skal du importere det.

Du kan finde flere oplysninger i Sådan oprettes Microsoft Word-dokumenter som vedhæftede filer, Sådan oprettes interaktioner og Sådan indlæses vedhæftede filer.

Lukke Microsoft Word

Et dokument, du åbner i Microsoft Dynamics NAV, er et selvstændigt dokument set i forhold til andre Microsoft Word-dokumenter, du har åbnet før, eller du har åbnet, mens det dokument, som er knyttet til programmet, er åbent. Det betyder, at hvis du lukker Microsoft Word fra et dokument, som ikke er knyttet til Microsoft Dynamics NAV, lukker programmet ikke et åbent Microsoft Word-dokument, som er knyttet til Microsoft Dynamics NAV.

Når du afslutter Microsoft Word fra et dokument, som er knyttet til Microsoft Dynamics NAV (ved at klikke på pilen i det øverste højre hjørne eller ved at klikke på Filer, Afslut), vises en dialogboks, hvor du bliver spurgt, om du vil gemme de ændringer, du har foretaget i dokumentet, og indlæse det igen i programmet.

Vigtigt
Når du arbejder på et Microsoft Word-dokument, som du har åbnet i Microsoft Dynamics NAV, kan du ikke genoptage arbejdet på programmet, før du har lukket Microsoft Word.

Gemme Microsoft Word-dokumenter

Hvis du gemmer et Microsoft Word-dokument, der er kædet sammen med Microsoft Dynamics NAV (ved at trykke på Ctrl+S eller klikke på Filer, Gem), registreres ændringerne i dokumentet. Når du afslutter Microsoft Word, bliver du imidlertid igen spurgt, om du vil gemme ændringerne og indlæse dokumentet i programmet.

Hvis du gemmer et Microsoft Word-dokument, som er kædet sammen med Microsoft Dynamics NAV i en diskfil, ved at klikke på Filer, Gem som, har du stadig mulighed for at gemme de ændringer, du har foretaget fra Microsoft Dynamics NAV, når du afslutter Microsoft Word.

Vigtigt
Hvis to eller flere brugere samtidig åbner og ændrer en vedhæftet fil (Microsoft Word-dokument) til en interaktionsskabelon i vinduet Interaktionsskabeloner, gemmes kun de ændringer, som er foretaget af den første bruger ved genindlæsning af dokumentet i Microsoft Dynamics NAV. De ændringer, som er foretaget af den anden bruger, registreres ikke, fordi programmet ikke længere kan genkende det originale dokument.

Det er derfor en god idé at koordinere arbejdet, når der skal foretages ændringer af en interaktionsskabelon i vinduet Interaktionsskabeloner.

Se også