Du kan definere profilspørgeskemaer, du vil bruge til indtastning af oplysninger om kontaktprofiler. Du kan i det enkelte spørgeskema definere forskellige spørgsmål, du vil stille dine kontaktpersoner.

Du kan også køre spørgeskemaet for at besvare nogle af spørgsmålene automatisk ud fra kontakt-, debitor- eller kreditordata.

Sådan defineres profilspørgeskemaer

  1. I feltet Søg skal du angive Opsætn. af spørgeskema og derefter vælge det relaterede link. Vinduet Profilspørgeskema åbnes.

  2. Under fanen Startside i gruppen Ny skal du vælge Ny.

  3. Udfyld feltet Kode og de andre felter på linjen.

  4. Hvis du vil tilføje spørgsmål, skal du på fanen Startside i gruppen Proces vælge Rediger opsætning af spørgeskema. Vinduet Opsætn. af profilspørgeskema åbnes.

  5. I den første tomme linje skal du i feltet Type vælge Spørgsmål og skrive dit spørgsmål i feltet Beskrivelse. Udfyld de andre felter på linjen.

  6. Vælg Svar i den næste tomme linje i feltet Type, og skriv svaret i feltet Beskrivelse.

  7. Vælg prioriteten i feltet Prioritet. I felterne Fra-værdi og Til-værdi defineres et interval. Kontakter, der modtager point inden for det angivne interval, får svaret.

Gentag disse trin for at indtaste alle spørgsmål og svar i profilspørgeskemaet.

Når du har oprettet et spørgeskema, skal du oprette kontaktpersonvurderinger til at klassificere dine kontaktpersoner. Du kan også oprette spørgsmål, der klassificeres automatisk baseret på oplysningerne på kontaktkortet. Du kan finde flere oplysninger i Den automatiske klassificering af kontaktpersoner.

Bemærk
Hvis du angiver et spørgsmål, som skal besvares automatisk, skal du vælge Linje og derefter vælge Oplysn. om spørgsmål for at angive de kriterier, som skal anvendes ved den automatiske besvarelse.

Tip

Se også