Hvis lokationen kræver læg-på-lager (logistik) og lagermodtagelse, skal du bruge funktionen læg-på-lager-dokumenterne til at styre, hvordan varer lægges på lager.

Når du bogfører en lagermodtagelse, opdateres kildedokumenterne, f.eks. købsordre, indgående overflytningsordre eller salgsreturvareordre, det modtagne antal bogføres på varekladden og linjerne vedrørende de modtagende varer sendes til lagerstedets læg-på-lager-funktion. Hvis du har interne læg-på-lager og pluk, kan den interne læg-på-lager også oprette linjer for læg-på-lager.

Afhængigt af logistikopsætningen bliver linjerne enten tilgængelige for læg-på-lager-kladden, eller der oprettes læg-på-lager-instruktioner straks. Du kan finde flere oplysninger i Fremgangsmåde: Planlægge læg-på-lager-aktiviteter i kladder.

Foruden de almindelige måder at oprette lagerets læg-på-lager, der er beskrevet i dette emne, kan du oprette læg-på-lager fra den relaterede bogførte lagermodtagelse. Du kan finde flere oplysninger i Fremgangsmåde: Oprette læg-på-lager-aktiviteter fra bogførte modtagelser.

Sådan lægges varer på lager uden styret læg-på-lager og pluk

  1. I feltet Søg skal du indtaste Læg-på-lager-aktiviteter og derefter vælge det relaterede link.

  2. Åbn den læg-på-lager-aktivitet, der er klar til håndtering.

    Du kan sortere på læg-på-lager-linjerne ud fra forskellige kriterier, f.eks. efter vare, placeringsnummer eller forfaldsdato, og dermed gøre processen mere effektiv.

  3. Indtast det antal varer, der skal lægges på lager, i feltet Håndteringsantal på hver linje.

  4. Hvis du vil udskrive en læg-på-lager-rapport, skal du vælge knappen Udskriv.

  5. Vælg Registrer læg-på-lager i gruppen Registrering under fanen Handlinger, når du har lagt varerne på plads, for at registrere, at aktiviteten er udført, og for at gøre varerne disponible til pluk.

Sådan lægges varer på lager med styret læg-på-lager og pluk

  1. I feltet Søg skal du indtaste Læg-på-lager-aktiviteter og derefter vælge det relaterede link. Hvis der er oprettet læg-på-lager-instruktioner, vises læg-på-lager-aktiviteten.

  2. Åbn den læg-på-lager-aktivitet, du vil arbejde på.

  3. Indtast dit bruger-id i oversigtspanelet Generelt, når du skal starte en læg-på-lager-aktivitet, hvis det kræves.

  4. Hvis du vil udskrive vejledningen, skal du vælge knappen Udskriv.

  5. Udfør handlingerne Hent og Placer som angivet i feltet Handlingstype på linjerne.

    Bemærk, at hver modtagelseslinje mindst er blevet til to linjer i instruktionen:

    • Den første linje med handlingstypenHent angiver, hvor varerne er placeret i modtagelsesområdet. Du kan ikke ændre felterne for zone og placering på denne linje.
    • Den næste linje med Placer i feltet Handlingstype viser, hvor du skal placere varerne på lageret. Hvis der er modtaget et stort antal varer på en modtagelseslinje, skal de evt. lægges på lager på flere forskellige placeringer, så der er en Placer-linje for hver placering.
      Hvis Hent- og Placer-linjerne til hver modtagelseslinje ikke står umiddelbart efter hinanden, og du gerne vil have det sådan, kan du sortere linjerne ved at vælge Vare i feltet Sorteringsmetode i oversigtspanelet Generelt.
      Hvis placeringsniveauerne afspejler den fysiske udformning af lagerstedet, kan du bruge sorteringsmetoden Placeringsniv. til at lave den kortest mulige runde på lagerstedet.
  6. Når du har placeret alle varer på de korrekte placeringer, skal du vælge Registrer læg-på-lager i gruppen Registrering under fanen Handlinger.

På lokationer, der er konfigureret til at bruge styret læg-på-lager og pluk, er følgende indstillinger forudsætninger for ovenstående fremgangsmåde:

Der tages hensyn til placeringsniveau, når mere end én placering opfylder kriterierne for læg-på-lager-skabelonen. Hvis kriterierne i læg-på-lager-skabelonen og placeringsniveauet er ens for mere end én placering, vælges placeringen med det højeste nummer.

Tip

Se også