Angiver hvordan konflikter mellem standarddimensionsværdier, der foreslås fra forskellige kilder for den samme dimension, skal håndteres.

På en kladdelinje er det f.eks. muligt at angive både en bogføringskonto og en modkonto. Hvis du har oprettet standarddimensioner for begge konti, foreslås der standarddimensionsværdier for begge konti. Det er derfor muligt, at der foreslås forskellige standarddimensionsværdier for den samme dimension, hvilket skaber en konflikt. Denne konflikt kan også opstå mellem konti eller kontotyper i dokumenter og kladder og mellem hoveder og linjer i dokumenter.

Hvis du prioriterer kontotyper i forhold til hinanden, kan du angive, hvordan programmet skal håndtere konflikter i forbindelse med dimensionsværdier. Hvis finanskonti f.eks. tildeles en højere prioritet end debitorkonti, løses konflikten mellem de værdier, der blev foreslået til en debitorkonto, og de værdier, som blev foreslået til en finanskonto, automatisk ved at finanskontoen prioriteres først.

På en kladdelinje: Hvis der opstår en konflikt i forbindelse med to kontis dimensionsværdier for standarddimensioner, og de begge er prioriteret lige højt eller har samme kontotype, løses konflikten til fordel for den sidst angivne konto.

På et salgs- eller købsdokument: Hoveddimensioner tilsidesætter linjedimensioner.

Se også