Når du har oprettet den konsoliderede virksomhed og koncernvirksomhederne og eksporteret de nødvendige data, er du klar til at konsolidere. Det betyder, at du kan overføre tallene fra koncernvirksomhederne til den konsoliderede virksomhed.

Før du gør det, er det en god ide at kontrollere, om der er forskelle mellem de grundlæggende oplysninger i koncernvirksomhederne og det konsoliderede regnskab. Der er to rapporter, du kan bruge til at teste databasen og filen.

Du kan finde flere oplysninger i Sådan eksporteres oplysninger om koncernvirksomheder og Sådan kontrolleres filer før konsolidering.

Sådan kontrolleres databaser før konsolidering

  1. Åbn det konsoliderede regnskab.

  2. I feltet Søg skal du angive Koncernvirksomhed og derefter vælge det relaterede link.

  3. I Koncernvirksomhedsoversigt på fanen Handlinger i gruppen Funktioner skal du vælge Test database.

  4. I oversigtspanelet Koncernvirksomhed kan du angive et filter til udvælgelse af de koncernvirksomheder, der skal kontrolleres. Hvis du ikke angiver et filter, kontrolleres alle de koncernvirksomheder, der er markeret i feltet Konsolideres.

  5. Udfyld felterne i oversigtspanelet Indstillinger. For at få yderligere oplysninger om a bestemt felt skal du markere feltet og derefter trykke på F1. Vælg feltet Kopier dimensioner og vælg dimensionskoderne.

  6. Vælg Udskriv for at udskrive rapporten, eller vælg Vis udskrift for at se den på skærmen.

Microsoft Dynamics NAV kontrollerer, om du har brugt kontonumre eller dimensionskoder, der ikke findes i det konsoliderede regnskab. Hvis der bliver fundet fejl, vises de i rapporten. Hvis der ikke er plads nok til at få vist alle fejl på skærmen, udskriver Microsoft Dynamics NAV en meddelelse.

Hvis rapporten indeholder fejl, skal du rette dem, før du konsoliderer.

Tip

Se også