Hvad er en dimension og en dimensionsværdi?

Hvorfor skal du bruge dimensioner?

Dimensionstyper

Oprette dimensioner

Indsætte og bruge dimensioner i kladder og dokumenter

Bruge dimensioner som filtre

Hvad er en dimension og en dimensionsværdi?

En dimension består af oplysninger, som du kan føje til en post som en slags markering, så poster med lignende karakteristika kan grupperes, og så disse grupper nemt kan bruges til analyseformål. Dimensioner kan anvendes over alt i programmet; i kladde- og bilagsposter samt som budgetter. Udtrykket dimension bruges til at beskrive, hvordan analyser foretages. En todimensional analyse kan f.eks. være omsætning pr. område. Hvis du bruger mere end to dimensioner, når du opretter en post, kan du senere udføre mere komplekse analyser, f.eks. omsætning pr. salgskampagne pr. kundegruppe pr. område.

Hver dimension kan have en ubegrænset serie af dimensionsværdier, som er underenheder, der hører til den pågældende dimension. F.eks. kan en dimension ved navn Afdeling have afdelinger, der kaldes Salg, Administration osv. som underordnede enheder. Disse afdelinger er dimensionsværdier. Dimensioner og dimensionsværdier er brugerdefinerede og ubegrænsede, så du kan oprette dimensioner, som er tilpasset din virksomheds behov og forretningsprocesser. Nogle dimensioner, f.eks. kontonummer og dato, er allerede defineret i programmet.

Hvorfor skal du bruge dimensioner?

En virksomheds regnskab består af mange poster fra en lang række kilder og er knyttet til mange forskellige aktiviteter i virksomheden. Det er ofte nødvendigt at udarbejde opgørelser, statistikker og analyser, som er uddrag af virksomhedens samlede regnskab. Disse uddrag kan laves ved hjælp af individuelle dimensioner eller kombinationer af dimensioner.

Hvis du opretter dimensionen Afdeling og derefter bruger denne dimension og en dimensionsværdi, når du bogfører en post, kan du på et senere tidspunkt f.eks. hente oplysninger om, hvilke varer de forskellige afdelinger har solgt. Hvis du har brugt mere end én dimension på bogførte poster, kan du foretage mere detaljerede analyser af virksomhedens aktiviteter. En enkelt salgspost kan f.eks. indeholde flere dimensionsoplysninger, f.eks. hvilken konto varesalget er bogført på, hvor varen er solgt, hvem der solgte den, og hvilken slags kunde der købte varen.

Når du bruger dimensioner kan du analysere tendenser og sammenligne forskellige egenskaber på tværs af en række poster. Analysevisningsfunktionaliteten er især effektiv til dette formål, men du kan også bruge filtre, kontoskemaer og rapporter til at oprette informative dimensionsanalyser.

Du kan også bruge dimensioner til at understøtte forretningsprocesser ved at styre, hvordan brugere kan kombinere dimensioner, og hvordan dimensioner kan bogføres. Dette kan være nyttigt, hvis nogle afdelinger ikke må bruge bestemte konti eller ikke må sælge til bestemte kunder. Du kan finde flere oplysninger under Dimensionskombinationer og Standarddimensioner.

Dimensionstyper

Du kan oprette det antal dimensioner, som du har brug for, og du kan oprette et ubegrænset antal dimensionsværdier til hver dimension. Alle dimensioner, som du opretter, kan bruges på kladde- og bilagsposter samt i dimensionsrelaterede rapporter og kørsler.

Du kan også tilføre ekstra funktionalitet til nogle dimensioner, som beskrevet nedenfor:

DimensionstypeBeskrivelse

Globale dimensioner

Du kan vælge to globale dimensioner blandt de dimensioner, du allerede har oprettet. De dimensioner, som du markerer som globale dimensioner, kan bruges i hele programmet. Det betyder, at globale dimensioner kan bruges som filtre til finansposter samt i rapporter, kontoskemaer og kørsler. Begge globale dimensioner kan også bruges som genvejsdimensioner på postlinjer og bilagshoveder.

Globale dimensioner er typisk en virksomheds mest anvendte og vigtigste dimensioner på grund af deres tilgængelighed i hele programmet. Du kan ændre de dimensioner, der er defineret som globale dimensioner, i en kørsel, som opdaterer alle poster. Denne proces kan tage lidt tid.

Genvejsdimensioner

Med genvejsdimensioner kan du angive dimensioner og dimensionsværdier direkte på linjer i kladder og i salgs- og købsdokumenter. Hver bruger kan f.eks. opsætte et købsdokument, der dækker det specifikke behov. Du kan klikke på Handling, Vis og derefter Vis kolonne på oversigtspanelet Linjer og vælge den genvejsdimension, du bruger hyppigt i det pågældende dokument, så det vises på dokumentlinjen. Du kan angive 8 genvejsdimensioner i alt. De to første genvejsdimensioner defineres automatisk til at være de dimensioner, der samtidig er globale dimensioner. Du kan vælge de resterende seks genvejsdimensioner blandt de dimensioner, der er opsat i regnskabet. De seks genvejsdimensioner kan ændres løbende, så de passer til virksomhedens behov.

Hvis du vil angive dimensionsoplysninger til dimensioner, der ikke er genveje, skal du bruge et separat dimensionsvindue.

Budgetdimensioner

Når du opretter et budget, kan du definere fire dimensioner for hvert budget. Disse budgetspecifikke dimensioner kaldes budgetdimensioner. Du kan vælge budgetdimensioner fra hvert budget blandt de dimensioner, du allerede har oprettet.

Budgetdimensioner kan bruges til at angive filtre for et budget og til at tilføje dimensionsoplysninger til budgetposter.

Når du vælger, at en dimension skal være en global, genvejs- eller budgetdimension, omdøbes alle felter, som bruger den dimensionstype automatisk til den kodetekst, du har angivet for den valgte dimension i tabellen Dimension.

Bemærk dog, at hjælpen fortsat anvender standardnavnene for dimensionstyper, f.eks. Global Dimension 1-kode i stedet for det virksomhedsdefinerede kodenavn for denne dimension.

Oprette dimensioner

Du skal angive, hvilke dimensioner og dimensionsværdier du vil bruge i virksomheden.

Du bør også angive, hvilke dimensioner du vil bruge som globale og genvejsdimensioner. Du skal nøje overveje, hvilke dimensioner der er mest nyttige som globale dimensioner og genvejsdimensioner i regnskabet.

Du kan desuden bruge dimensionsfunktionaliteten til at understøtte forretningsprocesserne i virksomheden. Du kan f.eks. angive, hvilke dimensionskombinationer der må bruges i kladder eller dokumenter, så et projekthold ikke kan bogføre bestemte udgiftstyper, eller så en bestemt vare ikke kan sælges i et bestemt område. Du kan også angive standarddimensioner til kontotyper som f.eks. debitorkonti eller til hver enkelt konto.

Indsætte og bruge dimensioner i kladder og dokumenter

Du kan angive oplysninger om en post, f.eks. et kontonummer, et debitornummer osv., på en kladdelinje. Du kan også tilføje dimensionsoplysninger til en post på samme måde, hvis du har oprettet genvejsdimensioner som felter direkte på kladdelinjer.

Du kan også indsætte dimensionsoplysninger i vinduet Dimensioner ved at klikke på Relaterede oplysninger, Linje og derefter på Dimensioner i en kladde. Du kan bruge vinduet Dimensioner enten som alternativ til at bruge af genvejsdimensionsfelter eller til at indsætte oplysninger om dimensioner, der ikke er angivet som genvejsdimensioner.

Når du bogfører en kladdepost, bogføres alle dimensionsoplysninger automatisk.

I et dokument kan du indsætte dimensionsoplysninger for både en dokumentlinje og et dokumenthoved. Du kan angive dimensionsværdier for de første to genvejsdimensioner direkte i dokumenthovedet og tilføje yderligere dimensionsoplysninger for hovedet i vinduet Dimensioner, f.eks. ved at klikke på Relaterede oplysninger, Tilbud og derefter på Dimensioner i et tilbud.

Du kan gøre hver genvejsdimension tilgængelig direkte på linjer med bilagsposter. Du kan derefter indsætte en dimensionsværdi for en dimension direkte på den linje. Alternativt kan du angive dimensionsoplysninger i vinduet Dimensioner ved at klikke på Relaterede oplysninger, Linje og derefter på Dimensioner.

Du kan bruge vinduet Dimensioner til både dokumenthoveder og -linjer enten som et alternativ til at bruge genvejsdimensionsfelter eller til at indsætte oplysninger om dimensioner, der ikke er angivet som genvejsdimensioner.

Når du bogfører et dokument, bogføres alle dimensionsoplysninger automatisk, og du kan få dem vist i det relevante bogførte dokument.

Hvis du har angivet standarddimensioner for nogle konti eller kontotyper, indsættes dimensioner og dimensionsværdier automatisk på en linje eller i et hoved, når du skriver linjer i både kladder og dokumenter. Disse dimensionsoplysninger baseres på de kontonumre og kontotyper, du har angivet.

Bruge dimensioner som filtre

Du kan bruge dimensioner som filtre på flere måder. Du kan filtrere på alle finansposter ved hjælp af de to dimensioner, du har angivet som globale dimensioner. Du kan filtrere budgetposter ved hjælp af budgetdimensioner. Du kan desuden filtrere med enhver dimensioner ved hjælp af analyser. På denne måde kan du analysere poster og oprette informative rapporter, der samler oplysninger fra alle data.

Hvis et dimensionsfilterfelt indeholder en dimensionsværdi, vil de filtrerede felter kun indeholde beløb, som er baseret på disse dimensionsværdier.

Du kan bruge op til 20 tegn (både tal og bogstaver). Ligesom med andre filtre er der bestemte regler for, hvordan dimensionsfiltre kan kombineres. Disse regler illustreres i følgende eksempler, der bruger dimensionsværdier for en dimension, som en bruger har defineret som Afdeling:

BetyderEksempelInkluderede dimensionsværdier

Lig med

ADM

Administration

Interval

ADM .. PROD

..PROD

Fra dimensionsværdien Administration til dimensionsværdien Produktion i oversigten over værdikoder

Til og med dimensionsværdien Produktion i oversigten over værdikoder.

Enten/ eller

ADM|SALG

Dimensionsværdier for Administration og Salg

Både/og

<ADM&>PROD

Dimensionsværdier, som kommer før Administration og efter Produktion i oversigten over værdikoder

Forskellig fra

<>ADM

Alle dimensionsværdier undtagen Administration

Højere end

>ADM

Dimensionsværdier over Administration i oversigten over værdikoder

Højere end eller lig med

>=1200

Dimensionsværdier med en nummerkode, der er 1200 eller derover

Lavere end

<1200

Dimensionsværdier med en nummerkode, der er mindre end 1200

Du kan også kombinere de forskellige formater:

Type Beskrivelse

2999|2100..2490

Dimensionsværdikode 2999 og dimensionsværdikoderne 2100 til og med 2490

..1299|1400..

Dimensionsværdikoder til og med 1299 og dimensionsværdikode 1400 og højere - dvs. alle dimensionsværdikoder undtagen fra og med 1300 til og med 1399

Se også