Når du har oprettet placeringerne, kan du oprette placeringsindholdet. Du kan med andre ord sætte de varer op, som du vil opbevare på en bestemt placering, og angive regler, der der styrer anbringelse af en bestemt vare på placeringen.

Sådan oprettes placeringsindhold

  1. Indtast Lokationer i feltet Søg, og vælg derefter det relaterede link.

  2. Vælg den lokation, hvor du vil oprette placeringsindhold. Vælg Placeringer i gruppen Lokation under fanen Naviger.

  3. Vælg den placering, hvor du vil oprette indhold. Under fanen Naviger i gruppen Placering skal du vælge Indhold.

  4. For hvert element, du vil gemme i placeringen, skal du udfylde en linje i vinduet Placeringsindhold med de relevante oplysninger. Nogle felter er allerede udfyldt med oplysninger om placeringen.

  5. Udfyld først feltet Varenr., og - hvis du bruger styret læg-på-lager og pluk - udfyld derefter de andre felter som f.eks. feltet Enhedskode, felterne Maks. antal og Min. antal. Hvis kolonnen ikke er synlig, skal du åbne genvejsmenuen for kolonneoverskrifter og derefter vælge Vælg kolonner for at tilføje den.

    Vælg feltet Fast, hvis det er nødvendigt. Hvis placeringen skal fungere som standardplacering for varen, skal du markere feltet Standardplacering.

Hvis du bruger styret læg-på-lager og pluk, og du har angivet de korrekte dimensionsoplysninger for hver vares måleenhed, kontrolleres det maksimale antal, du har angivet i vinduet Placeringsindhold, i forhold til placeringens fysiske kapacitet. Herefter benyttes minimums- og maksimumsantallet, når der beregnes genopfyldning, og der foreslås læg-på-lager-aktiviteter.

Hvis du markerer feltet Fast, knytter du permanent varen til placeringen, hvilket betyder, at Microsoft Dynamics NAV altid vil forsøge at lægge den pågældende vare på placeringen, hvis der er plads til den, og at registreringen af tilknytningen bevares, selvom det aktuelle antal på placeringen er 0. Der kan anbringes andre varer på placeringen, selvom en bestemt vare er fast tilknyttet placeringen.

Bemærk
Du kan oprette flere placeringsindhold ad gangen i vinduet Opr.kladde til placeringsindh..

Tip

Se også