I placeringsoprettelseskladden kan du oprette placeringer manuelt, eller du kan lade programmet oprette en række ens placeringer på en gang.
Du skal på forhånd have taget stilling til, hvilken slags placeringer der er brug for på lagerstedet, og den mest praktiske varestrøm gennem lagerstedets fysiske struktur, før du starter med at oprette placeringer i kladden.
Bemærk |
---|
Når du først har brugt en placering, kan du ikke slette den, fordi der allerede er oprettet poster til den. Hvis du på et tidspunkt vil indføre et andet navngivningssystem til placeringerne, kan du dog bruge omposteringskladden til faktisk at flytte varer til et nyt placeringssystem. Det er derfor bedst, hvis du får sat placeringerne op korrekt allerede fra begyndelsen. |
Sådan oprettes placeringer i oprettelseskladden
I feltet Søg skal du indtaste Placeringsskabeloner og derefter vælge det relaterede link.
I feltet Søg skal du indtaste Opr.kladde til placeringsindh. og derefter vælge det relaterede link.
Under Handlinger i gruppen Funktioner vælges Beregn placeringer. Kørselsanmodningsvinduet Beregn placeringer åbnes.
I feltet Placeringsskabelonkode skal du vælge den placeringsskabelon, der skal bruges som model for de placeringer, som du opretter.
Indtast en beskrivelse af placeringerne.
Du angiver placeringskoderne ved at udfylde felterne Fra nr. og Til nr. i de tre kategorier, der vises i vinduet: Hylde, Sektion og Niveau. Placeringskoden kan være på op til 20 tegn.
Bemærk Det antal tegn, som du har indtastet i de tre kategorier for et felt, f.eks. de tegn, som du har indtastet i de tre felter Fra nr., plus eventuelle feltafgrænsere, skal være på 20 eller færre tegn. Du kan bruge bogstaver i koden, men de anvendte bogstaver skal være de samme i felterne Fra nr. og Til nr.. Du kan f.eks. definere kodens hyldedel som Fra nr. A01 og Til nr. A10. Programmet er ikke designet til at generere koder med bogstavserier, f.eks. fra A01 til F05.
Hvis du vil bruge et tegn, f.eks. bindestreg, til at adskille de kategorifelter, som du har defineret som en del af placeringskoden, skal du angive tegnet i feltet Feltafgrænser.
Marker feltet Kontroller eksist. plac., hvis du ikke ønsker, at programmet skal oprette en linje for en placering, hvis denne allerede findes.
Vælg knappen OK, når du er færdig med at udfylde felterne. Der oprettes en linje for hver placering i kladden. Du kan slette nogle af placeringerne, f.eks. hvis adgangen til en hylde er spærret.
Bemærk Du kan til enhver tid udskrive en oversigt over de placeringer, som du har beregnet. Under fanen Startside i gruppen Behandle skal du vælge Udskriv. Under fanen Handlinger i gruppen Funktioner vælges Opret placeringer, når du har slettet alle de unødvendige placeringer. Der oprettes nu placeringer for hver linje i kladden.
Gentag processen, hvis det er nødvendigt med endnu et sæt placeringer, indtil du har oprettet alle placeringerne på lagerstedet.
Tip |
---|
Se Arbejde med data for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med feltet og kolonner. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |