Dette emne gælder for Microsoft Dynamics NAV C5 Danmark.
Fra en åben salgsfaktura kan du bruge funktionen Opret købsfaktura til at oprette en købsfaktura for den valgte leverandør for alle linjer eller valgte linjer på salgsfakturaen. Du kan derefter behandle denne købsfaktura, ligesom du ville gøre, hvis du havde oprettet den fra en ny faktura.
Bemærk |
---|
Der er ingen forbindelse mellem den oprettede købsfaktura og den salgsfaktura, den er oprettet fra. |
Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du opretter salgsfakturaer i Fremgangsmåde: Fakturere salg.
Sådan oprettes en købsfaktura fra en salgsfaktura
I Rollecenter skal du vælge Åbne salgsfakturaer.
Åbn den salgsfaktura, som du vil købe produkter for.
Marker en eller flere fakturalinjer, som du vil bruge på købsfakturaen. Hvis du vil bruge alle salgsfakturalinjer, skal du enten vælge dem alle eller ikke vælge nogen linjer. Du kan vælge Alle linjer i trin 5.
På fanen Handlinger i gruppen Faktura skal du vælge Opret købsfaktura.
Vælg enten Alle linjer eller Valgte linjer. Vælg knappen OK.
På listen over kreditorer, der vises, skal du vælge den kreditor, der skal modtage købsfakturaen, og derefter vælge knappen OK.
Der oprettes en købsfaktura, der har en, flere eller alle linjer på salgsfakturaen.
Fortsæt med at behandle købsfakturaen, for eksempel ved at redigere eller tilføje købsfakturalinjer. Du kan finde flere oplysninger i Fremgangsmåde: Registrere køb.
Tip |
---|
Se Arbejde med data for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med feltet og kolonner. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |