Du bruger IC-dokumenter til at bogføre transaktioner med IC-partnere. Når du bogfører et IC-dokument i regnskabet, opretter Microsoft Dynamics NAV et tilsvarende dokument i din IC-udbakke, som du kan overføre til partneren. Din partner kan derefter bogføre dokumentet direkte i sit eget regnskab uden at skulle indtaste oplysningerne igen.
Den følgende procedure beskriver, hvordan du udfylder og sender en IC-salgsordre, men de samme trin gælder også for interne købsordrer, interne fakturaer, returordrer og kreditnotaer.
Sådan udfyldes og sendes en IC-salgsordre
I feltet Søg skal du angive Salgsordre og derefter vælge det relaterede link.
På fanen Startside skal du vælge Ny for at oprette ny salgsordre.
Angiv nummeret på en kunde, der har fået tildelt en IC-partnerkode, i feltet Kundenr..
Udfyld resten af felterne i oversigtspanelet i dokumentets header.
Udfyld salgslinjerne. Udfyld felterne Ref.type for IC-partner og Reference for IC-partner for at angive den vare eller konto i partnerens regnskab, der svarer til varen eller kontoen på linjen.
Hvis du vil sende salgsordren, før du bogfører den, skal du vælge Send IC-salgsordrebekræftelse i gruppen Funktioner på fanen Handlinger. I modsat fald sendes dokumentet automatisk til din udbakke, når du bogfører dokumentet.
Bemærk |
---|
Du kan sende salgs- og købsordrer og returordrer, før du bogfører dem. Fakturaer og kreditnotaer kan ikke sendes, før de er blevet bogført. |
Tip |
---|
Se Arbejde med data for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med feltet og kolonner. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |