Funktionen Servicestatistik bruges til at få et statistisk overblik over indholdet af bogførte servicedokumenter, f.eks. en bogført leverance, faktura og kreditnota.
De statistiske oplysninger vises i statistikvinduet til det tilsvarende bogførte servicedokument. Du kan åbne det relevante statistikvindue fra bogført serviceleverance, bogført servicefaktura eller bogført servicekreditnota dokumenter. Vælg Statistik i gruppen Proces under fanen Startside for hver af disse dokumenttyper. F.eks. fra vinduet Bogførte servicefakturaer under fanen Startside i gruppen Behandl skal du vælge Statistik.
Statistik for bogførte serviceleverancer
I vinduet Statistik for serviceleverance kan du se en oversigt over den bogførte serviceleverance.
Der er ét oversigtspanel i vinduet Generelt, hvor der vises oplysninger om det fysiske indhold af leverancen, f.eks. antallet af leverede varer, ressourcetidsforbrug eller omkostninger samt vægt og rumfang af de leverede varer.
Statistik for bogførte servicefakturaer
Du kan få vist en statistisk oversigt over en bogført servicefaktura i vinduet Statistik for servicefakturaer.
Vinduet indeholder to oversigtspaneler: Generelt og Debitor.
-
I oversigtspanelet Generelt kan du finde totaler for den bogførte servicefaktura. Dataene omfatter det samlede beløb på servicelinjerne (inklusive og eksklusive moms), der er bogført som faktureret, momsdelen, kostbeløb og avance i den bogførte faktura. I oversigtspanelet vises også specifikke varerelaterede oplysninger om varerne på servicefakturalinjerne, f.eks. vægt, rumfang og antallet af kolli.
-
I oversigtspanelet Debitor vises saldoen på debitorens konto i tillæg til det kreditmaksimum, der kan tildeles den debitor, der er faktureret.
Linjerne i nederste del af vinduet Statistik for servicefakturaer viser en nedbrydning af momsprocenten på de beløb, der er vist i oversigtspanelet Generelt.
Statistik for bogførte servicekreditnotaer
Du kan bruge vinduet Statistik for servicekreditnotaer til at få et statistisk overblik over linjerne i en bogført servicekreditnota.
Der er to oversigtspaneler i vinduet: Generelt og Debitor.
-
I oversigtspanelet Generelt vises de samlede beløb i den bogførte kreditnota, der viser sådanne oplysninger som antal, beløb, moms, omkostninger og avance. Du kan også finde specifikke oplysninger om varerne på servicelinjerne i den bogførte kreditnota, f.eks. antal, vægt og rumfang, i oversigtspanelet.
-
I oversigtspanelet Debitor kan du finde generelle oplysninger om debitoren, debitorens kreditmaksimum og saldo på kontoen.
Linjerne nederst i vinduet Statistik for servicekreditnotaer viser momsoplysninger til beløbene i den bogførte kreditnota.