Åbn vinduet Servicestatistik.

Indeholder en oversigt over indholdet af hele servicedokumentet (tilbud, faktura eller kreditnota), oplysninger om de specifikke servicelinjer og detaljer om varerne i servicedokumentet. Du kan også bruge vinduet Servicestatistik til at se, hvilke beløb der bogføres.

Vinduet består af to dele, hovedet og linjerne. Der er tre oversigtspaneler i hovedet: Generelt, Servicelinje og Debitor. I oversigtspanelerne vises der oplysninger som mængde, beløb, moms, omkostninger, avance og debitorkreditmaksimum. Beløbene i vinduet er i samme valuta som den, der er anvendt i servicedokumentet, medmindre andet er angivet.

De fleste felter gentages under oversigtspanelerne Generelt og Servicelinje, men indholdet af felterne varierer alt efter oversigtspanel:

Felterne i oversigtspanelerne Generelt og Servicelinje indeholder følgende oplysninger vedrørende relevante mængder og beløb:

Beløb ekskl. moms eller

Beløb inkl. moms

I dette felt vises nettobeløbet for alle linjerne i servicedokumentet. Beløbet kan være inklusive eller eksklusive moms afhængigt af værdien i feltet Priser inkl. moms i hovedet i servicedokumentet. Beløbet inkluderer ikke en evt. fakturarabat, mens linjerabatter er inkluderet.

Fakturarabatbeløb

Feltet viser fakturarabatbeløbet for hele servicedokumentet. Hvis feltet Beregn fakturarabat i vinduet Salgsopsætning er markeret, blev rabatten beregnet automatisk. Rabatten beregnes eller, når du klikker på Handlinger, peger på Funktioner og derefter klikker på Beregn fakturarabat.

I alt ekskl. moms

I dette felt vises det samlede beløb minus et evt. rabatbeløb for servicedokumentet. Værdien omfatter ikke moms.

% VAT eller

Momsbeløb

I dette felt vises det samlede momsbeløb, der er beregnet for alle linjer i servicedokumentet.

I alt inkl. moms

Her vises det samlede beløb i servicedokumentet inklusive moms. Det er dette beløb, der bogføres på debitorens konto for alle linjerne i servicedokumentet.

Salg (RV)

I dette felt vises beløbet fra feltet I alt ovenfor omregnet til RV.

Oprindeligt kostbeløb (RV)

Her vises det samlede kostbeløb (i RV) for posterne i finanskonti, omkostninger, varer og/eller ressourcetidsforbrug i servicedokumentet. Kostbeløbet beregnes som et produkt af kostpris ganget med antal af de relevante varer, ressourcer og/eller omkostninger.

Justerede omkostninger (RV)

Her vises kostbeløbet, i RV, for varerne i servicedokumentet justeret for evt. ændringer i de oprindelige kostbeløb for disse varer. Hvis værdien i feltet er lig med nul, betyder det, at der ikke var nogen værdiposter at beregne, muligvis pga. datakomprimering eller fordi justeringskørslen (Juster kostpris - vareposter) endnu ikke er kørt.

Overdækningsbeløb (RV)

I dette felt vises forskellen mellem de oprindelige omkostninger og de samlede justerede omkostninger for varerne i servicedokumentet. Hvis der er en nulværdi i feltet, betyder det et af følgende: Enten er de oprindelige omkostninger og de justerede omkostninger de samme, eller der er ingen poster, der kan beregnes, muligvis pga. datakomprimering.

Oprindeligt avancebeløb (RV)

Her vises beløbet i den oprindelige avance for servicedokumentet (i RV). Beløbet beregnes i programmet som forskellen mellem værdierne i felterne Beløb ekskl. moms (inkl. moms) og Oprindeligt kostbeløb (RV).

Justeret avancebeløb (RV)

I dette felt vises avancebeløbet for servicedokumentet, i RV, justeret for evt. ændringer i de oprindelige varepriser. I programmet beregnes beløbet som forskellen mellem værdierne i felterne Beløb ekskl. moms (inkl. moms) og Justerede omkostninger (RV). Hvis der er en nulværdi i feltet, betyder det, at der ikke er nogen poster, der kan beregnes, muligvis pga. datakomprimering.

Oprindelig avance i %

I dette felt vises beløbet for den oprindelige avance i servicedokumentet udtrykt som en procentdel af beløbet i feltet Beløb.

Justeret avance i %

I dette felt vises beløbet for den justerede avance i servicedokumentet udtrykt som en procentdel af beløbet i feltet Beløb.

Antal

I dette felt vises mængden af alle poster i finanskonti, omkostninger, varer og/eller ressourcetidsforbrug i servicedokumentet. Hvis resultatet er et afrundet beløb, fordi afkrydsningsfeltet Fakturaafrunding i vinduet Salgsopsætning er markeret, indeholder feltet Antal antallet af varer, ressourcetidsforbrug, omkostninger og/eller poster i finanskonti i servicedokumentet plus én.

Kolli

Her vises antallet af alle kolli i de varer, der er angivet på linjerne i dokumentet.

Nettovægt

I dette felt vises nettovægten af alle varer specificeret på servicelinjerne i dokumentet.

Bruttovægt

I dette felt vises bruttovægten af varerne på servicelinjerne i dokumentet.

Rumfang

I dette felt vises rumfanget af varerne på servicelinjerne i dokumentet.

Beløbet i feltet Total inkl. moms afrundes i henhold til indholdet af feltet Fakturaafrundingspræcision i tabellen Valuta for den relevante valuta. Værdierne i felterne Beløb ekskl. moms (inkl. moms), Kostbeløb (LV) og Avancebeløb (LV) afrundes i overensstemmelse med indholdet af feltet Afrundingspræcision i tabellen Valuta.

Felterne i oversigtspanelet Debitor indeholder følgende oplysninger:

Saldo (RV)

I dette felt vises saldoen på debitorens konto.

Kreditmaksimum (RV)

Der er to felter, der viser oplysninger om debitorens kreditmaksimum. I det første felt vises det beløb, som den debitor, du har oprettet servicedokumentet for, maksimalt kan få tildelt som kredit. I det andet felt vises en statuslinje, der angiver, hvor mange procent af dette kreditmaksimum debitoren har brugt.

Linjerne i den nederste del af vinduet Servicestatistik indeholder et momsprocentgrundlag for beløbene i servicedokumentet.

Tip

Se også