Når en debitor ikke betaler til forfaldsdatoen, kan du automatisk få en rentenota beregnet og føje den til de forfaldne beløb på debitorens konto. Du kan underrette debitor om de tilføjede gebyrer ved at sende rentenotaen.

Bemærk
Du kan bruge rentenotaer til at beregne renter og til at underrette debitorerne om renterne uden at rykke dem for forfaldne betalinger. Alternativt kan du beregne renter på forfaldne betalinger, når du opretter rykkere.

Du kan oprette en rentenota manuelt til en individuel debitor og udfylde linjerne automatisk. Alternativt kan du bruge kørslen Opret rentenotaer til at oprette rentenotaer til alle eller udvalgte debitorer med forfaldne beløb.

Du kan ændre rentenotaerne, når du først har oprettet dem. Den tekst, der vises i begyndelsen og slutningen af rentenotaen, afhænger af rentebetingelserne og kan ses i kolonnen Beskrivelse i linjerne. Hvis et beregnet beløb er blevet indsat automatisk i start- eller slutteksten, reguleres teksten ikke, hvis du sletter linjerne. Derefter skal du bruge funktionen Opdater rentenotatekst.

Når du har oprettet rentenotaer og foretaget eventuelle nødvendige ændringer, kan du enten udskrive testrapporter eller udstede rentenotaer.

Når du udsteder en rentenota, overføres dataene til en separat tabel med udstedte rentenotaer. Samtidigt bogføres renteposter, og posterne bogføres på debitorposten og finansposten.

Du kan udskrive rentenotaerne, når du udsteder dem, eller udskrive de udstedte rentenotaer senere.

Følgende tabel indeholder en opgavesekvens med links til de emner, der rummer beskrivelserne af opgaverne. Opgaverne er angivet i den rækkefølge, de almindeligvis udføres i.

Hvis du vilSkal du se under

Oprette rentenotaer automatisk til debitorer med forfaldne beløb.

Opret rentenotaer

Oprette rentenotaer manuelt og få linjerne udfyldt automatisk.

Sådan oprettes rentenotaer manuelt

Få mere at vide om den kørsel, der automatisk udfylder rentenotalinjerne.

Foreslå rentenotalinjer

Opdatere start- og slutteksten i rentenotaer, som er oprettet, men ikke udstedt.

Sådan opdateres tekster til rentenotaer

Bogføre poster til en eller flere rentenotaer og evt. udskrive rentenotaerne.

Udsted rentenotaer

Se også