Angiver den valuta der skal bruges som ekstra rapporteringsvaluta i finansmodulet. For at se valutakoder i tabellen Valuta skal du klikke på feltet.
Hvis du angiver en ekstra rapporteringsvaluta i dette felt, registreres beløb automatisk i såvel RV som i den ekstra rapporteringsvaluta for hver finanspost og for visse andre poster, f.eks. momsposter. Når der beregnes finanspostbeløb i den ekstra rapporteringsvaluta, anvendes oplysningerne i tabellen Valutakurs til at finde frem til den relevante valutakurs.
Hvis du angiver, at alle finanstransaktioner skal registreres i en ekstra rapporteringsvaluta, kan du udføre følgende funktioner i enten RV eller den ekstra rapporteringsvaluta:
-
Oprette kontoudtog
-
Få vist diverse finansrapporter
-
Oprette moms- og Intrastatrapporter
Ud over at angive den ekstra rapporteringsvaluta skal du angive fire konti, én i hvert felt i tabellen Realiseret finansgevinstkonto, Realiseret finanstabskonto, Afrundingskonto (gevinst) og Afrundingskonto (tab).
Tip |
---|
Se Arbejde med data for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med feltet og kolonner. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |