Angiver hvordan du kan fakturere i fremmed valuta, bogføre ind- og udbetalinger i fremmed valuta, registrere kursdifferencer og lave kontoudtog i fremmed valuta. Du kan bogføre en debitor eller kreditor i et ubegrænset antal valutaer. De poster, der oprettes i den forbindelse, viser valutaen for hver transaktion.
Denne tabel bruges til at knytte diverse oplysninger til en valutakode (f.eks. hvordan fakturabeløb skal afrundes for bestemte valutaer, og hvilke konti, der skal bogføres på i forbindelse med kursgevinst og -tab). Du skal også angive valutakurser for hver valuta i tabellen Valutakurs.
Derefter kan du indtaste en standardvalutakode på debitor- og kreditorkortene. Du kan indtaste koden i valutakodefelter andre steder i programmet. Når du fremover bogfører eller opretter ordrer, fakturaer, kreditnotaer, rentebilag osv., bruges de oplysninger, som koden repræsenterer.