Angiver analyserapporten. En analyserapport kan bruges til at lave statistik på grundlag af vareposter. Du kan oprette en rapport for at få vist salg eller køb på bestemte dimensioner, f.eks. afdelinger eller debitorgrupper.
Du kan oprette en række analyserapporter med forskelligt udtræk fra lager- eller vareposterne. Du kan også oprette forskellige kolonneskabeloner, der nærmere definerer, hvilke oplysninger der skal vises i forbindelse med varerne.
Hvert analyserapportnavn angiver den linjeskabelon og kolonneskabelon, der skal bruges til analyserapporten. Du kan oprette linjeskabeloner i tabellen Analyselinjeskabelon. For hver analyselinjeskabelon bruger du tabellen Analyselinje til at angive de linjer, der skal med i rapporten. Du kan oprette kolonneskabeloner i tabellen Analysekolonneskabelon. For hver analysekolonneskabelon bruger du tabellen Analysekolonne til at angive de kolonner, der skal med i rapporten.
I analyserapportvinduet kan du få vist analyserapporter ved hjælp af de forskellige skabeloner for linjer og kolonner, som du har oprettet.