Du kan bruge analyserapporter til at analysere udviklingen i lageret på grundlag af de nøgleparametre, som du har valgt, f.eks. lageromsætningen. Du kan også bruge rapporten til at analysere lageromkostningerne, både med hensyn til direkte og indirekte omkostninger, samt værdien og mængden af forskellige typer beholdning.

At oprette en rapport betyder at definere en kombination af analyselinjer og analysekolonner. For eksempel kan du definere en liste over varegrupper og lageromsætning for indeværende år sammenlignet med sidste år. Inden du opretter nye rapporter, skal du indstille skabeloner for linjer og kolonner. Du kan oprette så mange linje- og kolonneskabeloner, som du ønsker, og derefter kombinere dem for at oprette nye analyserapporter.

Sådan oprettes nye lageranalyserapporter

  1. I feltet Søg skal du indtaste Lageranalyserapport og derefter vælge det relaterede link.

  2. I feltet Analyserapportnavn skal du åbne vinduet Analyserapportnavne.

  3. Skriv det navn, du vil give analyserapporten, i feltet Navn. Indtast en beskrivelse i feltet Beskrivelse.

  4. I feltet Analyselinjeskabelonnavn skal du åbne vinduet Lager - Analyselinjeskabeloner og vælge den relevante analyselinjeskabelon. Vælg knappen OK for at kopiere koden til feltet.

  5. I feltet Skbln.navn for analysekolonne skal du åbne vinduet Lager - Analysekolonneskabeloner og vælge den relevante analysekolonneskabelon. Vælg knappen OK for at kopiere koden til feltet.

  6. Vælg knappen OK for at få vist den rapport, du har oprettet.

Bemærk
Du kan opbygge kombinationer af linje- og kolonneskabeloner for at oprette rapporter og tildele dem entydige navne. Hvis du gør dette, kan du kun vælge et rapportnavn i vinduet Lageranalyserapport. Du behøver ikke at vælge linje- og kolonneskabeloner. Når du har valgt et rapportnavn, kan du ændre linje- og kolonneskabelonerne uafhængigt af hinanden og derefter vælge rapportnavnet igen for at gendanne den oprindelige kombination.

Tip

Se også