Næsten alle poster i databasen præsenteres først på listesteder, ét for hver posttype, f.eks. Salgsordrer, Varer, Indbetalingskladder og Bogførte salgsleverancer. Listesteder kan være filtreret ved hjælp af en standardkonfiguration, f.eks. Salgsordrer, Delvist leveret, og du kan angive dine egne filtre for at begrænse antallet af viste poster. Du kan finde flere oplysninger i Sådan angives filtre.

Hvis du dobbeltklikker (eller trykker på Enter) på en linje på listen, åbnes posten i et nyt vindue i standardtilstanden (Rediger, Vis eller Ny) for den pågældende post, f.eks. tilstanden Vis, hvis det er et bogført dokument. Visse poster på et listested kan åbnes i en anden tilstand fra menuen Handlinger. Du kan finde flere oplysninger i Sådan gøres vinduer redigerbare og Sådan oprettes nye linjer og nye kort.

Bortset fra listen over poster midt i vinduet kan listesteder vise en eller flere af følgende dele af brugergrænsefladen:

Bånd

Under menulinjen findes båndruden, hvor du let kan få adgang til de opgaver, der oftest er brug for til listestedet. Du kan let tilføje eller fjerne varer fra båndet. Du kan finde flere oplysninger i Tilpasse Rollecenter og sider.

Faktabokse

Til højre for listen kan du samle en eller flere faktabokse, der indeholder oplysninger om den markerede linje på listen, f.eks. statistik vedrørende en debitor på debitoroversigten. Du kan vælge linkene i en faktaboks for at få vist relaterede oplysninger, f.eks. en liste over bilag eller poster, der ligger bag ved totaler i faktaboksen.

Bemærk
Ud over faktaboksene med oplysninger kan du tilføje en faktaboks til noter, hvor du kan skrive noter til den pågældende post, enten som en generel kommentar til senere behandling eller som et stillet spørgsmål eller en instruktion til en anden bruger, som kan svare på noten ved hjælp af vedkommendes egen faktaboks til noter. Disse noter eller forskellige former for korrespondance vil følge posten, f.eks. salgsordren, mens den behandles i regnskabet.

Med en faktaboks til links kan du føje et link fra posten til et eksternt dokument eller program. Du kan finde flere oplysninger i Sådan sammenkædes poster med eksterne oplysninger eller programmer.

Diagramrude

Diagramruden kan vise data fra listen i grafisk form. Den grafiske visning af de valgte data kan være med til at give dig et overblik over komplekse oplysninger. Du kan finde flere oplysninger i Diagrammer.

Diagramruden er som standard skjult, da den kan nedsætte programmets ydeevne. Derfor bør du kun vise den, når du har brug for oplysningerne.

Efter at du har valgt diagramruden i menuen Tilpas, kan du oprette dit eget diagram ved at vælge 2 eller 3 dimensioner. Du kan oprette et simpelt søjlediagram ved at vælge en dimension på X-aksen og dimensionen Antal dimensioner på Y-aksen.

Du kan tilpasse praktisk talt alle dele af brugergrænsefladen, så den passer til din måde at arbejde på. Du kan finde flere oplysninger i Tilpasse Rollecenter og sider.

Se også