Du kan indsætte et hyperlink til et dokument eller websted til en bestemt post, f.eks. en debitor eller et dokument i Microsoft Dynamics NAV. Det kan også være, at du ønsker et link, der åbner en ny tom e-mail til en bestemt modtager, når du vælger det. På nogle kort, f.eks. debitor- og kreditorkort, er der et felt Hjemmeside, hvor du kan angive en URL-adresse (internetadresse). Medtag andre hyperlinks ved hjælp af funktionen Links. Når du f.eks. modtager en trykt faktura fra en leverandør, kan du scanne den og gemme den som en .pdf-fil på et SharePoint-websted. Derefter kan du oprette et link fra en købsfaktura i Microsoft Dynamics NAV til den tilsvarende faktura i Microsoft SharePoint Server. Eller du kan oprette et link fra et varekort til den tilsvarende side i kreditorens onlinekatalog.
Følgende procedurer beskriver, hvordan du kan tilføje links til poster, hvordan du kan få vist links, og hvordan du kan slette links.
Oprette et hyperlink til et dokument eller websted uden for Microsoft Dynamics NAV
Åbn den post, du vil oprette linket til, f.eks. et debitorkort eller en salgsordre. Hvis linket skal knyttes til en bestemt linje, f.eks. en kladdelinje, skal du placere markøren på linjen.
Hvis faktaboksen Links ikke vises på siden, skal du tilpasse siden for at få vist Links. Du kan finde flere oplysninger i Sådan tilpasses faktabokse og faktaboksruden.
I Links, skal du vælge Handlinger og derefter vælge Ny.
Angiv en adresse til filen, mappen eller webstedet i feltet Hyperlinkadresse, f.eks. C:\Dokumenter\Faktura1.doc eller www.microsoft.com.
Angiv oplysninger om linket i feltet Beskrivelse.
Vælg knappen Gem.
Åbne et program uden for Microsoft Dynamics NAV
Åbn den post, du vil oprette linket til, f.eks. et debitorkort eller en salgsordre. Hvis linket skal knyttes til en bestemt linje, f.eks. en kladdelinje, skal du placere markøren på linjen.
Hvis faktaboksen Links ikke vises på siden, skal du tilpasse siden for at få vist Links. Du kan finde flere oplysninger i Sådan tilpasses faktabokse og faktaboksruden.
I Links, skal du vælge Handlinger og derefter vælge Ny.
Angiv i feltet Hyperlinkadresse en bestemt streng, der skal åbne forskellige programmer, f.eks.:
-
Hvis du vil åbne OneNote med en bestemt side, skal du angive onenote:///C:\Dokumenter\test.one.
-
Hvis du vil åbne Outlook med en ny tom e-mail til et bestemt alias, skal du angive mailto:testalias.
-
Hvis du vil åbne OneNote med en bestemt side, skal du angive onenote:///C:\Dokumenter\test.one.
Angiv oplysninger om linket i feltet Beskrivelse.
Vælg knappen Gem.
Sådan vises et link
Åbn den relevante post, f.eks. en salgsordre. Hvis linket er knyttet til en bestemt linje, skal du vælge den.
I Links skal du vælge linket i feltet Hyperlinkadresse. Det relevante program, f.eks. Microsoft Word eller Microsoft Internet Explorer, åbnes og viser linkets destination.
Sådan slettes et link fra en post
Åbn den post, der indeholder det link, du vil slette. Hvis linket er knyttet til en bestemt linje, skal du vælge den.
Marker det link, du vil slette, i Links.
Vælg Handlinger, , og vælg derefter Slet.
Vælg knappen Ja for at bekræfte sletningen.
Bemærk |
---|
Du kan kun slette et link, hvis IT-administratoren har tildelt dig de nødvendige adgangsrettigheder. Hvis en bruger sletter en enkelt post (f.eks. en salgsordrelinje, en salgsordre eller et debitorkort), slettes alle links med tilknytning til denne post. Men hvis du sletter poster med en kørsel (f.eks. kørslen Slet fakturerede salgsordrer), gemmes linkene stadig i tabellen Recordlink. Hvis du vil slette linkene fra databasen, skal du køre codeunit Slet underordnede postlinks. |
Sådan køres sletning af underordnede postlinks
I feltet Søg skal du indtaste Sletning af data og derefter vælge det relaterede link.
På siden Sletning af data skal du vælge Opgaver og derefter vælge Slet underordnede postlinks.
Tip |
---|
Se Arbejde med data for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med feltet og kolonner. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |