Åbn vinduet Check varebeholdning.

Angiver disponibilitet for varen, der er efterspurgt på dokumentlinjen.

Dette vindue åbnes automatisk, hvis du indtaster et antal på en salgsordrelinje, en montageordrelinje eller en varekladdelinje, der er højere end antallet i beholdningen. De mest komplekse felter i vinduet er beskrevet her.

Bruttobehov: Summen af det samlede behov for varen. Det samlede behov består af uafhængige behov (fra salgsordrer, serviceordrer, overflytningsordrer og produktionsforecast) og afhængige behov (fra produktionsordrekomponenter fra planlagte, fastlagte og frigivne produktionsordrer, komponenter på montageordrelinjer og alle ovennævnte, når de foreslås i indkøbs- og planlægningskladder).

Fastlagt tilgang: Summen af varer fra genbestillingsordrer. Dette omfatter fastlagte og frigivne produktionsordrer, montageordre, købsordrer og indgående overflytningsordrer.

Tidligste disponeringsdato: Ankomstdatoen for en indgående forsyningsordre, som kan dække det nødvendige antal på en senere dato end forfaldsdatoen. Bemærk, at hvis den indgående ordre kun dækker en del af det nødvendige antal, betragtes den ikke som værende til rådighed, og feltet vil ikke indeholde en dato.

Hvis du vil ignorere advarslen og registrere antallet, skal du klikke på Ja. Klik på Nej, hvis du ikke vil registrere antallet. Når du har lukket vinduet, kan du kontrollere, om varen findes på en anden lokation, en anden placering eller variant, eller om den eventuelt findes på et andet tidspunkt. For at se en vares disponibilitet på en dokumentlinje skal du klikke på knappen Handlinger, klikke på knappen Linje, pege på Varedisponering pr. og derefter vælge f.eks. Begivenhed.

Tip

Se også