Denne udførelsesopgave udføres fra vinduet Produktionskladde. Kladden kombinerer funktionaliteten ved forbrugskladden og afgangskladden til én kladde. Der er direkte adgang til den kombinerede kladde fra en frigivet produktionsordre. Dens vigtigste formål er manuelt at bogføre forbruget af komponenter, antallet af producerede færdige varer og den tid, der bruges på operationerne. Værdierne bogføres til poster under den frigivne produktionsordre. Forbrugsantallene bogføres som negative vareposter, afgangsantal bogføres som positive poster, og den forbrugte tid bogføres som kapacitetsposter. Disse bogførte værdier vises også nederst i kladden som faktiske mængder.

Bemærk
Eftersom forbrugsdata behandles sammen med afgangsdata, kan kladden benyttes til at vise bundne komponenter og operationer i en logisk processtruktur. Komponenter er indrykket under deres tilhørende operation. Dette kræver, at du bruger rutebindingskoder.

Bemærk
Komponenter uden rutebindingskoder angives først i kladden.

Sådan registreres forbrug og afgang

  1. Indtast Frigivne prod.ordrer i feltet Søg, og vælg derefter det relaterede link.

  2. Åbn den frigivne produktionsordrelinje, der er klar til registrering. I oversigtspanelet Linjer skal du klikke på Handlinger, vælge Linje og derefter klikke på Produktionskladde.

    Vinduet Produktionskladde åbnes med kladdelinjer for produktionsordrelinjen i henhold til vinduerne Produktionsordrekomponent og Prod.ordrerute. Disse linjer, der stammer fra den produktionsstykliste og rute, der er tildelt den vare, der produceres. Du kan finde flere oplysninger i Sådan oprettes nye produktionsstyklister og Sådan oprettes ruter.

  3. I feltet Bogføringsdato øverst i kladden kan du angive en bogføringsdato, der gælder for alle linjer. Arbejdsdatoen angives som standard. Feltet er beregnet til at gøre det muligt hurtigt at justere bogføringsdatoer på alle linjer, hvis det er relevant.

    Bemærk
    Bogføringsdatoer, der angives på enkelte linjer, tilsidesætter feltet.

  4. I filtreringsfeltet Trækmetode øverst i kladden kan du vælge også at få vist forbrug og afgang, der bogføres automatisk i overensstemmelse med de trækmetoder, der er defineret for henholdsvis varen og ressourcen.

    Det er kun de relevante felter, der vises på hver type linje i kladden. Resten er tomme og skrivebeskyttede.

    Når kladden åbnes, er den udfyldt med de antal, der skal bogføres. Hvis der endnu ikke er bogført noget, indeholder antalfelterne som standard de forventede antal, som er overført fra produktionsordren. Hvis der er udført delvise bogføringer, viser antalfelterne de resterende antal. Allerede bogførte antal og tider for ordren vises nederst i kladden som faktiske indgange.

    For antallene i feltet Afgangsantal har du mulighed for at angive, hvilke værdier der skal vises, første gang kladden åbnes. Det gør du i feltet Forudindstillet afgangsantal i oversigtspanelet Generelt i vinduet Produktionsopsætning. Du kan finde flere oplysninger i Forudindstillet afgangsantal.

  5. Fortsæt med at angive de relevante forbrugs- og afgangsmængder i de felter, der kan redigeres.

    Bemærk
    Det er kun afgangsantallet på den sidste kladdelinje af posttypen Afgang, der regulerer lagerniveauet, når du bogfører kladden. Derfor skal du ikke bogføre kladden med det forventede afgangsantal forudindstillet på den sidste afgangslinje, før alle varerne faktisk er produceret.

  6. Vælg feltet Færdig for afgangslinjerne, hvis du vil angive, at operationen er færdig. Feltet "kommunikerer" med feltet Rutestatus på en rutelinje i en produktionsordre.

  7. På fanen Handlinger i gruppen Bogføring skal du vælge Bogfør for at registrere det antal, du har angivet og derefter lukke kladden.

Hvis værdier skal bogføres, indeholder kladden disse resterende værdier næste gang den åbnes. Bogførte værdier vises som faktiske værdier nederst i kladden.

Bemærk
Hvis en vare, der forbruges, er blokeret, bogfører kladden ikke forbrugsantal for denne vare. Hvis en maskine eller et arbejdscenter er blokeret, bogfører kladden ikke afgangsantal eller procestider for den pågældende afgangslinje.

Bemærk
Hvis du lukker kladden uden at bogføre, går ændringerne tabt.

Advarsel
Vinduet Produktionskladde kan ikke bruges af to brugere på én gang. Det betyder, at hvis Bruger 2 åbner vinduet og indtaster data, når Bruger 1 allerede arbejder i vinduet, kan Bruger 2 miste data, når Bruger 1 lukker vinduet.

Der er korte vejledninger til produktion i et dokument, som du kan redigere og udskrive i Microsoft Office Word. Filen, der hedder "Quick Guides - Manufacturing Foundation.doc", ligger i dokumentationsmappen i klientinstallationen.

Tip

Se også