Åbn vinduet Analyserapport.

Rapporten Analyserapport viser en analyserapport, som kan anvendes til at få vist statistikker over lager, salg og køb. Analyserapporter kan f.eks. anvendes til rapporter om nøgletal.

Tabellen Kolonneskabelonnavn anvendes til at definere, hvilke kolonner der skal medtages i rapporten. Du kan f.eks. oprette en kolonneskabelon for at sammenligne salg for den samme periode i år og sidste år. Bemærk, at en udskrevet version af en analyserapport maksimalt kan vise fem kolonner. Hvis der findes mere end 5 kolonner i en analyserapport, er det kun de første 5, som udskrives. Vis udskrift viser nøjagtigt, hvor mange linjer og kolonner der findes i den udskrevne version. Udfyld felterne på følgende måde:

Format

Analyserapportnavn: Indtast navnet på den analyserapport, som skal vises i rapporten.

Analyselinjeskabelon: Indtast navnet på den linjeskabelon, som skal anvendes til rapporten.

Analysekolonneskabelon: Dette felt viser navnet på den kolonneskabelon, som skal anvendes til rapporten.

Filtre

Datofilter: Dette felt viser perioden, som analyserapporten viser tal fra baseret på vareposter, værdiposter og analyseposter.

Budgetfilter: Dette felt indeholder et budgetfilter til rapporten.

Kildetype: Hvis du vil filtrere analyserapporten efter varenummer, debitornummer eller kreditornummer, skal du vælge kildetypen i dette felt. Disponible kildetyper er vare, kunde og leverandør. Når du har valgt kildetype, skal du indtaste et filter i feltet Kildenummerfilter.

Kildenr.: Hvis du vil filtrere analyserapporten efter varenummer, debitornummer eller kreditornummer, skal du vælge et filter i dette felt. I dette felt kan du angive et filter for varer, kunder eller leverandører, afhængigt af det kildetypefilter, som du har valgt i feltet Kildetypefilter.

Dimensionfiltre

Her kan du filtrere efter dimensioner.

Indholdet af feltet Analyselinjeskabelon afgør, hvilke dimensionsfiltre der er tilgængelige. Hvis der er knyttet en analyse til analyselinjeskabelonen, kan du filtrere efter dimensioner, der er tilknyttet analyser. Hvis der ikke er knyttet en analyse til analyselinjeskabelonen, kan du filtrere efter globale dimensioner.

Vis fejl

Dette felt viser, hvornår rapporten skal angive, at der er en fejl. Der er følgende indstillinger:

Ingen

Programmet viser ingen fejl.

Division med nul

Hvis en formel i analyserapporten resulterer i division med nul, står der *FEJL* i stedet for et beløb.

Periodefejl

Hvis der er forskel i periodernes længde, står der Ikke tilgængelig i stedet for et beløb.

Begge

Programmet kontrollerer både for division med nul og periodefejl.

Vis analyserapportopsætning: Hvis dette afkrydsningsfelt er markeret, bliver en eller flere sider med opsætningen af analyserapporten vist før den aktuelle rapport med beløbene. Det vil sige, at de første sider i rapporten viser linjerne, der er defineret i vinduet Analyserapport.

Tip