Det er muligt at angive varegebyrer, f.eks. for fragt og ekspedition, og knytte dem til de varer, som de vedrører.

Varegebyret kan angives i programmet på en separat faktura eller i et salgsdokument, hvor de varer, varegebyret har forbindelse til, vises.

Når du har oprettet varegebyret, kan du oprette en tilknytning ved at tildele varegebyret til bestemte varer. Microsoft Dynamics NAV kan foreslå en tildeling af et varegebyr til de tildelingslinjer, du har valgt. Du kan derefter anvende de tildelinger, du har behov for.

Sådan forslås en tildeling af varegebyrer i et salgsdokument

  1. I feltet Søg skal du angive typen af salgsdokument og derefter vælge det relaterede link.

  2. Åbn det salgsdokument, du har angivet varegebyret på.

  3. Marker linjen med varegebyret. På oversigtspanelet Linjer vælges Handlinger, Linje og derefter Varegebyrtildeling. Vinduet Varegebyrtildeling (salg) åbnes.

  4. Udfyld vinduet med tildelingslinjer.

    Hvis du har åbnet vinduet fra et dokument med varelinjer, indsættes disse linjer automatisk i tildelingslinjerne.

    Du kan også tilføje linjer fra andre dokumenter ved at bruge funktionerne Hent salgsleverancelinjer og Hent returvaremodtagelseslinjer.

  5. På fanen Handlinger i gruppen Funktioner vælger du Foreslå varegebyrtildeling. Der vises en dialogboks.

    I denne dialogboks foreslås varegebyrtildelinger baseret på ét af to principper som beskrevet i følgende tabel.

    ValgResultat

    Ligeligt

    Fordel varegebyret ligeligt mellem alle tildelingslinjer i tildelingsvinduet.

    Beløb

    Fordel varegebyret efter indholdet af Linjebeløb-felter i hver af de oprindelige linjer.

  6. Foretag et valg, og klik på knappen OK. Feltet Antal, der skal tildeles i tildelingslinjerne udfyldes med de forslåede antal.

  7. Brug tallene i felterne Antal, der skal tildeles efter behov.

  8. Når du har tildelt varegebyrerne, skal du vende tilbage til hoveddokumentet ved at trykke på ESC-tasten. Tildelingen foregår ved, at du opretter en værdipost for varegebyret og knytter den til en varepost, der svarer til tildelingslinjen.

Tip

Se også