Hvis du vil knytte en afskrivningsprofil til flere anlægsaktiver, kan du bruge kørslen Opret anlægsafskr.profiler til at få Microsoft Dynamics NAV til automatisk at oprette de nødvendige anlægsafskrivningsprofiler.
Sådan defineres anlægsafskrivningsprofiler automatisk
I feltet Søg skal du angive Afskrivningsprofiler og derefter vælge det relaterede link.
Vælg det anlægskort, som du vil definere en anlægsafskrivningsprofil for. På fanen Startside i gruppen Administrer skal du vælge Rediger for at åbne vinduet Afskrivningsprofilkort.
På fanen Handlinger i gruppen Funktioner vælges Opret anlægsafskr.profiler.
I vinduet Opret anlægsafskr.profiler i oversigtspanelet Indstillinger skal du udfylde feltet Afskrivningsprofil.
I feltet Kopier fra anlægsnr. skal du vælge feltet og derefter vælge det anlægsnummer, du vil bruge som grundlag for oprettelsen af nye anlægsafskrivningsprofiler. Hvis du udfylder feltet, får felterne i de nye anlægsafskrivningsprofiler samme indhold som felterne i de tilsvarende felter i den profil, du kopierer fra. Lad feltet stå tomt, hvis du vil oprette nye anlægsafskrivningsprofiler med tomme afskrivningsfelter.
I oversigtspanelet Anlæg kan du definere et filter til udvælgelse af de anlægsaktiver, som du vil oprette anlægsafskrivningsprofiler for. Hvis du lader oversigtspanelet stå tomt, inkluderes alle anlægsaktiver i kørslen, bortset fra de, der er markeret som inaktive.
Vælg knappen OK for at få Microsoft Dynamics NAV til at oprette anlægsafskrivningsprofilerne.
Tip |
---|
Se Arbejde med data for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med feltet og kolonner. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |