I EU-lande er alle købs- og salgstransaktioner underlagt momsberegninger. Du kan finde flere oplysninger om registrering af moms på Registrering af moms.

Justere momsbeløb i salgs- og købsdokumenter manuelt

Programmet beregner automatisk moms ved hjælp af debitorens momsvirksomhedsbogføringsgruppe og varens momsproduktbogføringsgruppe. Du kan dog også manuelt angive momsbeløb, hvis beløbet, der beregnes af programmet, afviger lidt fra det, der er beregnet af debitoren eller kreditoren, f.eks. på grund af afrunding.

Sådan angives moms manuelt i salgsbilag

  1. I vinduet Regnskabsopsætning skal du angive Maks. momsdifference tilladt mellem det beløb, der beregnes af programmet, og det manuelle beløb.

  2. I vinduet Salgsopsætning markere afkrydsningsfeltet Tillad momsdifference.

Sådan reguleres moms for et salgsdokument

  1. Åbn den relevante Salgsordre.

  2. Åbn vinduet Salgsordrestatistik.

  3. Klik på oversigtspanelet Fakturering.

    Bemærk
    Det samlede momsbeløb på fakturaen, grupperet efter moms-id, vises på linjerne. Du kan justere beløbet manuelt i feltet Momsbeløb på linjerne for hvert moms-id. Når du retter i feltet Momsbeløb, kontrolleres det, at du ikke har ændret momsen med mere end det beløb, du har angivet som den maksimalt tilladte difference. Hvis beløbet er uden for den maksimalt tilladte momsdifference, vises der en advarsel, hvor den maksimalt tilladte difference vises. Du vil ikke kunne fortsætte, før beløbet ændres, så det ligger inden for de acceptable parametre. Klik på OK , og angiv et andet momsbeløb, som ligger inden for det tilladte. Hvis momsdifferencen er lig med eller lavere end den maksimalt tilladte, deles momsen proportionalt mellem de dokumentlinjer, der har det samme moms-id.

Manuel momsberegning ved hjælp af kladder

Du kan også justere de momsbeløb, som beregnes af programmet i finans-, salgs- og købskladder. Det kan være nødvendigt, når du angiver en kreditorfaktura i kladden, og der er en forskel mellem det momsbeløb, som beregnes i programmet, og det momsbeløb, der er på den kreditorfaktura, du har modtaget.

Før du manuelt angiver moms i en finanskladde

  1. I vinduet Regnskabsopsætning skal du angive Maks. momsdifference tilladt mellem det beløb, der beregnes af programmet, og det manuelle beløb.

  2. Marker afkrydsningsfeltet Tillad momsdifference for den relevante kladde i vinduet Finanskladdetyper.

Før du manuelt angiver moms i salgs- og købskladder

  1. Marker feltet Tillad momsdifference i vinduerne Salgsopsætning og Købsopsætning.

  2. Når du har fuldført konfigurationen som beskrevet ovenfor, kan du justere værdien i feltet Momsbeløb på finanskladdelinjen eller værdien i feltet Modkontos momsbeløb på salgs- eller købskladdelinjen, så det stemmer overens med momsbeløbet på fakturaen. I programmet kontrolleres det, at differencen ikke er større end det angivne maksimum.

    Bemærk
    Hvis differencen er større, vises der en advarsel med den maksimalt tilladte difference, og du vil ikke kunne fortsætte, før beløbet bliver rettet. Klik på OK , og angiv et andet beløb, som ligger inden for det tilladte. Hvis momsforskellen er lig med eller lavere end det maksimalt tilladte, vises differencen i feltet Momsdifference.

Tip

Se også