Når der ankommer varer til et lagersted, der er sat op til lagermodtagelse, henter du de linjer i kildedokumentet, som har udløst modtagelsen. Hvis du benytter placeringer, kan du enten acceptere den standardplacering, der udfyldes, eller du kan udfylde den placering, hvor varen skal lægges på lager, hvis varen aldrig er brugt før på lagerstedet. Du skal derefter udfylde det antal af varen, du har modtaget, og bogføre modtagelsen. Kildedokumentet til en modtagelse kan være en købsordre, en salgsreturvareordre eller en indgående overflytningsordre.

Sådan modtages varer

  1. Indtast Lagermodtagelser i feltet Søg, og vælg derefter det relaterede link.

  2. Under fanen Startside i gruppen Ny skal du vælge Ny.

    Udfyld felterne i oversigtspanelet Generelt. Når du henter kildedokumentlinjer, kopieres nogle af oplysningerne fra hovedet til hver linje.

    I forbindelse med styret læg-på-lager og pluk: Hvis der på lokationen er en standardzone og -placering til modtagelser, udfyldes felterne Zonekode og Placeringskode automatisk, men du kan ændre dem efter behov.

    Bemærk
    Hvis du vil modtage varer med en anden lagerklassekode end placeringens klassekode i feltet Placeringskode i dokumenthovedet, skal du slette indholdet i feltet Placeringskode i hovedet, inden du henter kildedokumentlinjerne for varerne.

  3. Under fanen Handlinger i gruppen Funktioner vælges Hent kildedokumenter. Vinduet Kildedokumenter åbnes. Du kan også bruge filtre, når du henter kildedokumenter, og på den måde indsnævre resultaterne til en mere specifik gruppe kildedokumenter. Du kan finde flere oplysninger i Sådan bruges filtre til at hente kildedokumenter.

  4. Vælg de kildedokumenter, som du vil modtage varer til, og vælg knappen OK.

    Linjerne fra kildedokumentet vises i vinduet Lagermodtagelse. Feltet Modtag (antal) er på forhånd udfyldt med det udestående antal varer for hver linje, men du kan ændre antallet efter behov. Hvis du slettede indholdet i feltet Placeringskode i oversigtspanelet Generelt, inden du hentede linjerne, skal du udfylde alle modtagelseslinjer med den rette placeringskode.

    Bemærk
    Hvis du vil udfylde feltet Modtag (antal) på alle linjer med nul, skal du vælge Slet Modtag antal i gruppen Funktioner under fanen Handlinger. Hvis du vil udfylde det igen med det udestående antal, skal du vælge Autoudfyld Modtag antal.

    Bemærk
    Du kan ikke modtage flere varer end antallet i feltet Antal udestående på kildedokumentlinjen. Hvis du vil modtage flere varer, skal du hente et andet kildedokument, der indeholder en linje for varen. Du kan bruge filterfunktionen til at hente kildedokumenter på varen.

  5. Bogfør lagermodtagelsen. Mængdefelterne opdateres på kildedokumenterne, og varerne registreres som en del af virksomhedens varebeholdning.

Hvis du bruger læg-på-lager, sendes modtagelseslinjerne til læg-på-lager-funktionen. Selvom varerne er modtaget, kan de ikke plukkes, før de er lagt på lager. De modtagede varer betragtes først som disponible, når der er registreret en læg-på-lager.

Hvis du ikke bruger læg-på-lager, men placeringer, registreres varernes læg-på-lager på den placering, der er angivet på kildedokumentlinjen.

Bemærk
Hvis du bruger funktionen Bogfør og udskriv, bogfører du både modtagelsen og udskriver en læg-på-lager-instruktion, der viser, hvor du vil lægge varerne på plads i lageret.

Hvis din lokation bruger styret læg-på-lager og pluk, anvendes læg-på-lager-skabelonen til at beregne den bedste placering for varerne. Dette udskrives på læg-på-lager-instruktionen.

Tip

Se også