Et almindeligt problem i et administrativt computersystem er at finde årsagen til fejl og ændringer i data. Det kan være alt fra et forkert kundetelefonnummer til en forkert postering i regnskabet. Du kan bruge funktionen Ændringslog til at spore alle direkte modifikationer, som en bruger foretager til data i databasen.

Du skal for hver tabel og hvert felt angive, hvad der skal registreres i loggen. Derefter skal du aktivere ændringsloggen.

Sådan opsættes en ændringslog

  1. I feltet Søg skal du indtaste Opsætning af ændringslog og derefter vælge det relaterede link.

  2. I vinduet Opsætning af ændringslog på fanen Handlinger i gruppen Opsætning skal du vælge Tabeller. Vinduet Ændr.logopstn.oversigt (tabel) åbnes.

  3. Udfyld felterne for hver linje.

  4. Luk vinduet.

  5. Aktiver ændringsloggen ved i vinduet Opsætning af ændringslog at vælge feltet Ændringslog er aktiveret. Luk vinduet.

Du skal genstarte Microsoft Dynamics NAV Server-forekomsten, før de nye indstillinger i ændringsloggen aktiveres.

Vigtigt
Ændringsloggen kan ikke spore alle ændringer i BLOB-felter. Microsoft Dynamics NAV sporer, at BLOB-feltet angives eller ryddes, men kan ikke læse, om feltets værdi ændres.

Ændringer registreres via Microsoft Dynamics NAV altid automatisk til feltet Ændringslog er aktiveret. Det betyder, at du altid kan se, hvilken bruger der har deaktiveret eller aktiveret ændringsloggen igen. Denne funktion kan ikke deaktiveres.

Microsoft Dynamics NAV sporer også altid de følgende systemtabeller:

  • Adgangskontrol
  • Opsætning af ændringslog
  • Opsætn. af ændringslog (tabel)
  • Opsætn. af ændringslog (felt)
  • Rettighed
  • Rettighedssæt
  • Bruger
  • Brugeregenskab
Tip

Se også