Du modtager som regel købskreditnotaer, når du returnerer varer til en leverandør, men du kan også modtage dem som en dekort, som f.eks. et nedslag i prisen. Derudover kan du bruge en kreditnota til at rette en forkert købsfaktura.

Når du bogfører kreditnotaen, opretter Microsoft Dynamics NAV en bogført kreditnota. Hvis du har valgt feltet Returvarekvit. på kreditnota, oprettes der også en bogført returvareleverance, når kreditnotaen bogføres.

Fra kreditnotaen kan du kopiere alle typer købsdokumenter, rekvisitioner, ordrer, fakturaer, leverancer og returvareleverancer.

Hvis du i forvejen bruger faktureringsfunktionerne, kan det også være en fordel at benytte kreditnotaer. De gør det nemmere at styre de forfaldne betalinger.

Sådan oprettes en købskreditnota.

  1. I feltet Søg skal du indtaste Købskreditnotaer og derefter vælge det relaterede link.

  2. Vælg Ny i gruppen Ny under fanen Startside i vinduet Købskreditnotaer.

  3. Udfyld feltet Nr.Købskreditnotakortet. Brug feltet Leverandørnr. til at angive leverandørnummeret på den kreditor, som du returnerer varer til.

  4. Hvis du vil bogføre kreditnotaen på en anden kreditor end den, som er angivet i oversigtspanelet Generelt, skal du indtaste nummeret på den pågældende kreditor i feltet Faktureringsleverandørnr. i oversigtspanelet Fakturering.

  5. Indtast bogføringsdatoen i feltet Bogføringsdato.

  6. Brug feltet Kreditors kr.notanr. til at indtaste det nummer, som kreditor bruger til den kreditnota, som du opretter.

  7. Hvis kreditnotaen skal udlignes med en faktura, der allerede er blevet bogført, skal du udfylde felterne Udligningsbilagstype og Udligningsbilagsnr. i oversigtspanelet Udligning.

  8. På linjerne i kreditnotaen skal du angive oplysninger om de varer, du har returneret. Du kan udfylde linjerne manuelt, men du kan også vælge mellem to muligheder for at få linjerne udfyldt automatisk, hvis du vil kopiere oplysninger fra andre dokumenter:

    • Du kan bruge kørslen Kopier linjer og kopiere et eksisterende dokument til kreditnotaen. Du kan kopiere hele dokumentet med denne funktion. Det kan være et bogført dokument eller et dokument, der endnu ikke er bogført. Denne funktion tilbagefører kun beløb nøjagtigt, når der er valgt obligatorisk beløbstilbageførsel i Købsopsætning.
    • Du kan bruge funktionen Hent bogførte bilagslinjer, der skal tilbageføres, hvis du vil kopiere en eller flere bogførte bilagslinjer fra et eller flere bogførte dokumenter til den nye kreditnota. Formålet med denne funktion er at give dig mulighed for at tilbageføre beløbene fra den bogførte bilagslinje. Denne funktion tilbagefører altid beløb nøjagtigt fra den bogførte bilagslinje, uanset om der er valgt obligatorisk beløbstilbageførsel i Købsopsætning.
      Når du bruger en af disse metoder, og når du har valgt obligatorisk beløbstilbageførsel i Købsopsætning, og bruger Kopier linjer, oprettes der en forbindelse til de oprindelige vareposter i feltet Udlign varepostløbenr., som sikrer, at beløbene kopieres fra det oprindelige bogførte bilag.
      Hvis linjen har varesporing, kan Microsoft Dynamics NAV ikke tilbageføre, fordi der ikke kan reserveres fra købskreditnotabilaget. Du kan bruge købsreturvareordren, hvis du vil tilbageføre beløb for en linje med varesporing.
  9. Hvis kreditnotaen skal udlignes med en bestemt bogført faktura, kan du åbne fakturaen i vinduet Bogf. købsfakturaer.

Hvis en kreditor også er registreret som en kontakt i modulet Salg og Marketing, og du har angivet en interaktionsskabelonkode for kreditnotaer i vinduet Marketingopsætning, registreres der automatisk en interaktion i tabellen Interaktionslogpost, når du klikker på Udskriv for at udskrive notaen.

Bemærk
Beløbstilbageførsel af varesporingslinjer kan ikke benyttes i en købskreditnota. Hvis du vil tilbageføre beløb fra linjer med varesporing, skal du bruge en købsordre eller købsreturvareordre i stedet.

Tip

Se også