Du kan oprette salgsordrer ud fra de tilbud, som du har oprettet til dine leads.

Før du kan oprette salgsordrer til dine kontaktpersoner, skal du oprette kontaktpersonen som debitor. Du kan finde flere oplysninger i Sådan oprettes kontakter som debitorer, kreditorer eller bankkonti.

Du kan oprette ordrer til leads fra vinduet Leadoversigt. Vinduet Leadoversigt kan indeholde leads for kontakter, kampagner eller sælgere, afhængigt af hvor i programmet du har åbnet vinduet fra. Følgende procedure viser, hvordan du opretter ordrer fra et sælger-/indkøberkort.

Sådan oprettes en ordre for et lead

  1. I feltet Søg skal du angive Sælgere og derefter vælge det relaterede link.

  2. I vinduet Sælgere vælges den sælger, der er ansvarlig for leadet.

  3. På kortet Sælger/indkøber skal du på fanen Naviger i gruppen Sælger vælge Leads og derefter vælge Liste.

  4. I vinduet Leadoversigt skal du finde det lead, du har oprettet et salgstilbud til.

  5. I gruppen Funktioner på fanen Handlinger skal du vælge Tildel salgstilbud. Vinduet Salgstilbud, der indeholder det salgstilbud, som du har knyttet til leadet, åbnes.

  6. Angiv yderligere oplysninger i vinduet Salgstilbud , og vælg Lav ordre under fanen Handlinger i gruppen Opret.

Tip

Se også