Brug vinduet Kontakt til forretn.relation til at tildele forretningsrelationer til kontakter. Du kan kun knytte kontaktrelationer til virksomheder.

Du kan ikke synkronisere kontakter med debitorer, kreditorer eller bankkonti, før du har oprettet forretningsrelationer i vinduet Forretningsrelationer.

Sådan tildeles en forretningsrelation til en kontakt

  1. I feltet Søg skal du angive Kontakt og derefter vælge det relaterede link.

  2. Markér den kontaktperson, du vil tildele en forretningsrelation til, i vinduet Kontakter.

  3. På kortet Kontaktperson skal du på fanen Naviger i gruppen Kontakt vælge Firma og derefter vælge Forretningsrelationer. Vinduet Kontakt til forretn.relation åbnes.

  4. I feltet Forretningsrelationskode skal du vælge den forretningsrelation, du vil tildele.

Gentag disse trin for hver forretningsrelation, du vil tildele.

Du kan også tildele forretningsrelationer fra vinduet Kontaktoversigt ved at udføre samme procedure.

Bemærk
Det antal forretningsrelationer, du har tildelt til kontakten, vises i feltet Antal forretningsrelationer på oversigtspanelet Segmentering på kortet Kontakt.

Når du har tildelt forretningsrelationer til kontakter, kan du bruge oplysningerne til at udvælge kontakter til dine målgrupper. Du kan finde flere oplysninger i Sådan tilføjes kontakter til målgrupper.

Tip

Se også