Hvis du køber varer fra en leverandør i én valuta, men foretager betaling i en anden valuta, kan du udligne betalingen med købet.
Hvis du udligner en post (post 1) i en valuta med en post (post 2) i en anden valuta, anvendes bogføringsdatoen i post 1 til at finde relevante valutakurser til at konvertere beløb i post 2. Valutakurser vedligeholdes i vinduet Valutakurser.
Sådan udlignes kreditorposter i forskellig valuta med hinanden
Indtast Udbetalingskladde i feltet Søg, og vælg derefter det relaterede link.
Angiv en valutakode på den første kladdelinje.
På fanen Handlinger i gruppen Funktioner vælges Udlign poster.
Vælg linjen med den post, du vil udligne med posten i betalingskladden. Vælg Angiv udlignings-id i gruppen Udligning under fanen Naviger, og markér den post, du vil udligne.
Vælg knappen OK for at vende tilbage til udbetalingskladde.
Vælg Bogfør i gruppen Bogføring under fanen Handlinger for at bogføre betalingen.
Vigtigt |
---|
Når du udligner poster i forskellige valutaer med hinanden, konverteres posterne til RV. Selvom valutakursen for to relevante valutaer er fast, f.eks. mellem SEK og EUR, kan der være et lille restbeløb, når disse udenlandske valutabeløb konverteres til RV. Disse små restbeløb bogføres som gevinst og tab på den konto, der er angivet i feltet Realiseret gevinstkonto eller Realiseret tabskonto i vinduet Valutaer. Feltet Beløb (RV) tilpasses også på relevante kreditorposter. |
Tip |
---|
Se Arbejde med data for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med feltet og kolonner. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |