Finanskladder bruges til at bogføre på finanskonti og andre konti, f.eks. bank-, debitor-, kreditor-, og anlægskonti. Når du bogfører via en finanskonto, oprettes der altid poster i finanskonti. Det gælder også, hvis f.eks. en kladdelinje bogføres på en debitorkonto, fordi der bogføres en post på en finanskonto for tilgodehavende via en bogføringsgruppe.

Der er andre kladder foruden finanskladder, f.eks. vareoverførselskladder, fysiske lagerkladder, ressourcekladder og anlægskladder. Når disse kladder bogføres, oprettes der ikke poster i finanskonti, men der oprettes andre typer poster. Den fysiske lagerkladde bruges f.eks. til at sammenligne resultaterne af en optælling af det fysiske lager med den beregnede tilgængelige beholdning. Når du bogfører kladden, oprettes der automatisk en fysisk lagerpost for hver kladdelinje og en varepost for hver kladdelinje, hvor der er difference mellem optællingen af det fysiske lager og den beregnede beholdning.

De oplysninger, du angiver i en kladde, er midlertidige og kan ændres, mens de er i kladden. Når du bogfører kladden, overføres oplysningerne til poster på individuelle konti, hvor de ikke kan ændres. Du kan imidlertid annullere udligningen af bogførte poster, og du kan bogføre tilbageførsels- eller rettelsesposter.

Kladdetyper og -navne

Der er forskellige finanskladdetyper, f.eks. indbetalingskladden og anlægsfinanskladden. Hver kladdetype har et særskilt vindue med bestemte funktioner og de felter, der er nødvendige til understøttelse af disse funktioner.

Om nødvendigt kan du oprette flere kladdenavne (individuelle kladder) for hver kladdetype. For eksempel kan visse medarbejdere have deres eget finanskladdenavn, hvor deres initialer bruges som navn på finanskladden. Du kan finde flere oplysninger i Opsætning af kladder.

Hovedkonto og modkonto

Hvis du har oprettet modkonti for kladdenavnene, udfyldes modkontoen automatisk, når du udfylder feltet Kontonr. Hvis ikke, skal du udfylde både feltet Kontonr. og feltet Modkontonr. manuelt. Et positivt beløb i feltet Beløb debiteres på hovedkontoen og krediteres på modkontoen. Et negativt beløb krediteres på hovedkontoen og debiteres på modkontoen.

Bemærk
Moms beregnes separat for hovedkontoen og modkontoen, så der kan bruges forskellige momsprocentsatser.

Gentagelseskladder

En gentagelseskladde er en finanskladde med særlige felter til styring af transaktioner, som bogføres ofte med få eller ingen ændringer. Med disse felter til gentagelsestransaktioner kan du bogføre både faste og variable beløb. Du kan også angive automatiske tilbageførselsposter for dagen efter bogføringsdatoen og bruge allokeringsnøgler sammen med gentagelsesposterne.

Tabellen herunder indeholder en serie opgaver, der er knyttet til de emner, hvor de beskrives. Disse opgaver vises i den rækkefølge, som de normalt udføres.

For atSkal du se

Angive og bogføre én eller flere linjer i en finanskladde.

Sådan udfyldes og bogføres finanskladder

Brug en funktion til at placere manuelt angivne bilagsnumre i finanskladder i rækkefølge. Dette sikrer, at bogføring af kladden ikke er blokeret, fordi bilagsnumre på kladdelinjerne ikke er i rækkefølge.

Sådan gør du: Omnummerer bilagsnumre i kladder

Angive momsgrundbeløbet på en kladdelinje.

Sådan angives momspligtige beløb uden moms i kassekladder

Inden du bogfører en kladde, skal du beregne den saldo, der vil være på kontantkontoen eller på de likvide konti efter bogføringen.

Sådan afstemmes likvide konti

Gemme kladdelinjer, som du kan bruge igen senere.

Sådan gemmes standardkladder

Udfylde en kladde med linjer, der er blevet gemt som en standardkladde.

Sådan gør du: Genbruge standardkladder

Bruge en gentagelseskladde til at bogføre transaktioner, som optræder ofte, f.eks. faste udgifter som lejeudgift.

Sådan udfyldes gentagelseskladder

Bruge en kladde til at bogføre en transaktion med en Intercompany-partner.

Sådan udfyldes og bogføres IC-kladder

Allokere en post i gentagelseskladden til flere konti, når du bogfører kladden.

Sådan bruges fordelingsnøgler i kladder

Oprette og bogføre rettelsesposter automatisk med samme dokumentnummer og bogføringsdato som den oprindelige post.

Sådan tilbageføres en kladdepost

Oprette en kladdelinje manuelt for at tilbageføre en forkert bogføring.

Sådan foretage rettelser med kladder

Have vist fejlmeddelelser for alle linjerne i en kladde inden bogføringen.

Sådan vises kontrolrapporter før bogføring af kladdelinjer

Se også