Hvis lagerstedet omfatter mere end en lokation, kan du overflytte varer mellem lokationerne.

Du skal oprette en overflytningsordre, før du kan overflytte varer fra en lokation til en anden.

Før du kan oprette en ordre, skal du specificere en transitlokation og en overflytningsrute.

Overflytningsordre

En overflytningsordre minder meget om en salgs- eller købsordre. Overflytningsordren kan enten oprettes på den lokation, der overflyttes fra, eller den lokation, der overflyttes til. Overflytningsordren indeholder oplysninger om den lokation, der overflyttes fra, og den lokation, der overflyttes til, og om datoerne for levering og modtagelse af ordren. På overflytningsordren skal du også angive den transitkode, der er gældende, mens varerne er i transit.

Transitkode

En transitkode er en midlertidig lokation, der kun oprettes til brug for overflytning af varer. Når ordren afsendes fra den lokation, der overflyttes fra, tildeler programmet varerne en transitkode. Når ordren modtages på den lokation, der overflyttes til, flytter programmet varerne fra transitkoden til den lokation, de er overflyttet til.

Overflytningsruter

Du kan specificere overflytningsruter mellem lokationer. Hvis du gør det, kan du angive en standardtransitkode, en speditørkode og en speditørservicekode. Herefter kan programmet beregne modtagelsesdatoen på baggrund af oplysningerne.

Se også