Du kan bruge rykkere til at minde debitorer om forfaldne beløb. Du kan også bruge rykkere til at beregne renter eller gebyrer og inkludere dem på rykkeren.
Bemærk |
---|
Du kan bruge rentenotaer, hvis du vil debitere debitorerne for renter eller gebyrer uden at rykke for forfaldne beløb. Hvis en debitor har forfaldne beløb, og du ikke vil udstede en rykker, kan du simpelthen påminde debitor ved at sende et kontoudtog med de forfaldne beløb. Det gør du ved at og vælge feltet Vis forfaldne poster, når du kører rapporten Kontoudtog, i oversigtspanelet Indstillinger. |
Inden du kan oprette rykkere, skal du oprette betingelser og knytte dem til debitorerne. Hver rykkerbetingelseskode foruddefinerer rykkerniveauer. Hvert rykkerniveau indeholder regler om, hvornår rykkeren skal udstedes, f.eks. hvor mange dage efter fakturaens forfaldsdato eller efter datoen for den forrige rykker. Indholdet af tabellen Rentebetingelser er bestemmende for, om der beregnes rente på rykkeren.
Du kan med mellemrum udføre kørslen Opret rykkere for at oprette rykkere til alle debitorer med forfaldne beløb, eller du kan oprette en rykker manuelt til en bestemt debitor og få linjerne beregnet og udfyldt automatisk.
Du kan ændre rykkerne, når først du har oprettet dem. Den tekst, der vises i begyndelsen og slutningen af rykkeren, afhænger af betingelserne for rykkerniveauet og kan ses i kolonnen Beskrivelse. Hvis et beregnet beløb er blevet indsat automatisk i start- eller slutteksten, reguleres teksten ikke, hvis du sletter linjerne. Derefter skal du bruge funktionen Opdater rykkertekst.
Bruge rykkerniveauer
Første gang en rykker oprettes til en debitor, bruges indstillingen fra niveau 1. Når rykkeren er udstedt, registreres niveaunummeret på de rykkerposter, der er oprettet og sammenkædet med de individuelle debitorposter. Hvis det er nødvendigt at rykke debitoren igen, markeres alle de rykkerposter, der er sammenkædet med åbne debitorposter, så nummeret på det højeste niveau bliver fundet. Derefter vil betingelserne fra det næste niveaunummer blive brugt til den nye rykker.
Hvis du opretter flere rykkere end du har defineret niveauer til, bruges betingelserne for det højeste niveau. Du kan oprette så mange rykkere, som tillades ifølge feltet Maks. antal rykkere under rykkerbetingelserne.
Afventende poster
En debitorpost, hvor feltet Afvent er markeret, vil ikke udløse oprettelse af en rykker. Men hvis en rykker oprettes på basis af en anden post, vil en forfalden post, der er markeret som afventende, også blive inkluderet i rykkeren. Der beregnes ikke rente på linjer med disse poster.
Udstede rykkere
Når du har oprettet rykkere og foretaget eventuelle nødvendige ændringer, kan du enten udskrive testrapporter eller udstede rykkere.
Når du udsteder en rykker, overføres dataene til en separat tabel med udstedte rykkere. Samtidigt bogføres rykkerposter. Hvis der er beregnet rente eller ekstragebyr, bogføres posterne på debitorposten og finansposten.
Du kan udskrive rykkerne, når du udsteder dem, eller udskrive rykkerne senere.
Følgende tabel indeholder en opgavesekvens med links til de emner, der rummer beskrivelserne af opgaverne. Opgaverne er angivet i den rækkefølge, de almindeligvis udføres i.
Hvis du vil | Skal du se under |
---|---|
Oprette rykkere automatisk til debitorer med forfaldne beløb. | |
Have mere at vide om den kørsel, der opretter rykkere automatisk. | |
Oprette en rykker manuelt og få linjerne udfyldt automatisk. | |
Erstatte start- og slutteksten i en rykker med tekst fra et andet niveau. | |
Have vist en oversigt over beløbene på en rykker. | |
Bogføre poster for en eller flere rykkere og evt. udskrive rykkerne. | |
Have et overblik over de rykkerposter, der er oprettet til en bestemt debitor. |