I Microsoft Dynamics NAV findes der felter, der kaldes FlowFields. Det er felter, hvor oplysningerne hele tiden ændres. Værdien af oplysningerne i feltet udregnes, hver gang du åbner det vindue, som indeholder feltet. FlowFilters bruges til at angive, hvordan oplysninger inkluderes, når indholdet af felterne beregnes.
FlowFields bruges til at vise beløb og mængder, der hele tiden skal være opdaterede. Oplysninger til beregningen kan være fra andre tabeller end den, det færdige felt er placeret i.
Når du får vist en liste, kan du angive et FlowFilter på nogenlunde samme måde, som du angiver andre filtre på. Klik på sidetitelmenuen, og vælg derefter Grænsetotaler. I filterruden kan du angive, hvilke FlowFilters der skal anvendes.
Et eksemplet på et FlowField er feltet Saldo, som findes i tabellen Finanskonto. Du kan se feltet på finanskortet, men oplysningerne til beregning af feltet Saldo er taget fra tabellen Post, som indeholder bogførte finansposter. Tilsvarende er oplysninger i feltet Saldo for en debitor baseret på oplysningerne i tabellen Debitorpost osv.
De eneste oplysninger, som du kan ændre i tabellerne Finans, Debitor, Kreditor og Vare Finans, Debitor, Kreditor og Vare, er de grundlæggende oplysninger, som f.eks. adresser og koder. Finansielle oplysninger i disse tabeller vises i FlowFields, men kan ikke ændres direkte. Disse oplysninger beregnes på basis af oplysninger i bogføringstabellerne. Oplysninger i bogføringstabeller kan ændres ved at bogføre poster.
Du kan bruge funktionen FlowFilter til midlertidigt at afgrænse de poster, der skal indgå i beregningen i den anden tabel. Du kan lave denne afgrænsning ved at definere et FlowFilter i det vindue, hvor resultatet af udregningen skal vises (f.eks. vises resultatet af feltet Saldo på debitorkortet). Filteret bruges i posttabellen (i ovennævnte tilfælde tabellen Debitorposter), når posterne beregnes.