Angiver, om der med det samme skal tildeles og beregnes laveste-niveau-koder for hver komponent i produktstrukturen. Hvis du har store mængder data, kan denne funktion have negativ indvirkning på programmets ydeevne, f.eks. under automatisk kostregulering. Bemærk, at det ikke er en funktion med tilbagevirkende kraft, så det er en god ide at overveje, om du vil bruge faciliteten, inden du går i gang.
Som et alternativ til automatisk beregning, hvilket sker dynamisk, hvis feltet markeres, kan du udføre kørslen Beregn laveste-niveau-kode fra menuen Produktion ved at klikke på Produktdesign, Beregn laveste-niveau-kode.
Du kan tildele en laveste-niveau-kode til hver del i produktstrukturen eller til den niveaudelte stykliste. Det højeste styklisteniveau betegnes niveau 0 - færdigvare. Jo højere nummeret for laveste-niveau-kode er, jo lavere er varen i hierarkiet. For eksempel har færdigvarer laveste-niveau-kode 0, og komponenter, som indgår i færdigvaren, har laveste-niveau-kode 1, 2, 3 osv. Resultatet er, at der bliver planlagt komponenter i henhold til behovet på alle højere niveauer. Når du beregner en plan, udfoldes styklisten i planlægningskladden, og bruttobehovet på niveau 0 overføres til de lavere planlægningsniveauer som bruttobehov for det næste niveau.
Vigtigt |
---|
Hvis du ikke vælger feltet Dynamisk laveste-niveau-kode, skal du udføre kørslen Beregn laveste-niveau-kode, før du beregner en forsyningsplan (kørslen Beregn plan). |
Bemærk |
---|
Selv hvis feltet Dynamisk laveste-niveau-kode er markeret, ændres laveste-niveau-kode for komponentvarer ikke dynamisk, hvis en overordnet stykliste er slettet eller angivet til ikke-godkendt. Det kan medføre, at det er svært at tilføje nye varer i slutningen af produktstrukturen, da det kan overstige det maksimalt tilladte antal laveste-niveau-koder. Hvis du har omfattende produktstrukturer, der når grænsen for laveste-niveau-kode, anbefales det derfor, at du ofte udfører kørslen Beregn laveste-niveau-kode for at bevare strukturen. |
Tip |
---|
Se Arbejde med data for at få flere oplysninger om, hvordan du arbejder med feltet og kolonner. Se Søg for at få yderligere oplysninger om søgning efter bestemte sider. |