Angiver hvordan dimensionerne i din dimensionstabel relaterer til dine IC-partneres dimensioner, hvis du bruger funktionen Intercompany-bogføring, og du og dine IC-partnere gerne vil kunne udveksle transaktioner med tilknyttede dimensioner.
Tabellen IC-dimension bruges af programmet til at oversætte dimensionerne for IC-transaktioner til de dimensioner, som bruges i dit regnskab.
Hvis du og partnerne har opsat tabellen Dimension på præcist den samme måde, kan du også udfylde tabellen IC-dimension på præcist den samme måde som tabellen Dimension og knytte dimensionerne direkte sammen.
Hvis dimensionerne i dit regnskab er forskellige fra dine IC-partneres, skal I hver især oversætte jeres dimensioner, så de kan genkendes af den anden part. Du og partnerne skal derfor nå til enighed om et sæt stamdimensioner, der kan bruges som fælles reference. Hver partner indlæser stamdimensionerne til tabellen IC-dimension i deres regnskab. Derefter knytter hver partner IC-dimensionerne til tabellen Dimension.
Når du modtager en IC-transaktion fra en partner, har denne angivet dimensioner fra stamsættet. Programmet kan derfor bruge oplysningerne fra tabellen IC-dimension til at finde den tilsvarende dimension i din almindelige dimensionstabel.