Angiver hvordan kontonumrene i dit regnskabs kontoplan svarer til IC-partnernes kontonumre.
Hvis du bruger funktionen Intercompany-bogføring, er du nødt til over for programmet at angive de konti, der skal bogføres på. Når en IC-partner f.eks. sender dig en IC-linje, som omfatter bogføring af en kreditpost på en IC-finanskonto, bruger programmet tabellen IC-finanskonto til at bestemme, hvilken konto i kontoplanen der skal bogføres på.
Hvis du og IC-partnerne har identiske kontoplaner, kan du udfylde tabellen IC-finanskonto på nøjagtig den samme måde som tabellen Finanskonto og knytte kontiene direkte sammen.
Hvis kontoplanerne i dit regnskab er forskellige fra dine IC-partneres, skal hver virksomhed oversætte egne kontonumre, så de kan genkendes af den anden part. Du og IC-partnerne skal derfor nå til enighed om et sæt stamkontoplaner, der kan bruges som fælles reference. Hver partner indlæser stamkontoplanerne til tabellen IC-Finanskonto. Derefter knytter hver partner IC-finanskonti til konti i kontoplanen.
Når du modtager en IC-transaktion fra en partner, har denne angivet kontonumre fra stamkontoplanen. Programmet kan derfor bruge oplysningerne fra tabellen IC-finanskonto til at finde den tilsvarende konto i din kontoplan.