Organiserer forfaldsdatoer og betalinger. I denne tabel kan det enkelte sæt betalingsbetingelser tildeles en kode. Du kan herefter indtaste koden i kodefelter til betalingsbetingelser andre steder i programmet, f.eks. på debitorkortet. Når du fremover bogfører eller opretter ordrer, fakturaer, kreditnotaer m.v., vil programmet foreslå de oplysninger om betalingsbetingelserne, som koden repræsenterer.

Betalingsbetingelser skal indeholde en Forfaldsdatoformel-formel, som programmet bruger sammen med bilagsdatoen til at beregne forfaldsdatoen. Ud over dette kan et sæt betalingsbetingelser indeholde en Kont.rabat datoform.-formel, en Rabatpct. og en Beregn kont.rabat på kred.notaer-tilladelse. Disse felter skal udfyldes, hvis betalingsbetingelserne indeholder en eventuel kontantrabat.

Når du har knyttet betalingsbetingelser til en debitor eller kreditor, beregnes forfaldsdatoen automatisk, når du opretter en faktura. Hvis du har indsat en kontantrabat, beregnes kontantrabatdatoen automatisk. Når du bogfører fakturaen, beregnes den kontantrabat, du er berettiget til på det pågældende tidspunkt.

Betalingsbetingelserne for debitorer kan bruges til at styre rykkerproceduren (udsendelse af rykkere og rentenotaer). Til kreditorer benyttes betalingsbetingelserne i forbindelse med kørslen Lav kreditorbetalingsforslag, som du finder ved at klikke på Relaterede oplysninger, pege på Betalinger og derefter klikke på Lav kreditorbetalingsforslag i vinduet Udbetalingskladde.

Se også