En rykker er et dokument, der anvendes til at minde en debitor om en ubetalt saldo.
En rykker består af et rykkerhoved og et antal rykkerlinjer. Rykkerhovedet indeholder oplysninger om debitor som f.eks. navn, adresse og rykkerbetingelser. Det indeholder også oplysninger om selve rykkeren, som f.eks. bilagsdato, forfaldsdato og rykkerniveau. De fleste af disse oplysninger hentes automatisk fra tabellerne Debitor og Rykkerbetingelser.
Rykkerlinjerne indeholder oplysninger (f.eks. bilagsnummer, forfaldsdato og restbeløb) om de udestående beløb, som debitor skal rykkes for.
Rykkerfaciliteterne er baseret på den enkelte debitors stamdata. Der er mange muligheder for at tilpasse rykkerne, f.eks. kan du benytte en række foruddefinerede tekster, variable rentesatser og øvrige gebyrer. Du kan også vælge, om renter og gebyrer skal bogføres på de relevante finans- og debitorkonti, når du udsteder rykkerne.
Du kan oprette rykkere automatisk ved hjælp af kørslen Opret rykkere. Denne kørsel opretter én rykker for hver af de valutaer, hvor der findes forfaldne poster.
Hvis du vil oprette en rykker manuelt, skal du oprette et rykkerhoved og derefter udføre kørslen Foreslå rykkerlinjer.
Når du har oprettet rykkerhovedet med de tilhørende linjer, skal du udstede rykkeren.