Angiver, hvad momsangivelseslinjen vil omfatte.

Du kan bruge momsangivelseslinjen til at få sammentalt enten finansposter, momsposter eller sammentalte rubrikker. Du kan også anvende den enkelte momsangivelseslinje udelukkende til tekst.

Nyoprettede momsangivelseslinjer forudsættes automatisk at være knyttet til sammentalte finansposter, men det kan ændres.

Kontosammentælling betyder, at finansposter (ikke momsposter) sammentælles automatisk. Du kan vælge Kontosammentælling i bestemte linjer, f.eks. til at optælle energiafgifter på momsangivelsen. Hvis du vælger dette, skal du også udfylde feltet Kontosammentælling.

Momspostsammentælling betyder, at programmet sammentæller moms ved at anvende momsposter. Hvis du vælger denne indstilling, skal du også udfylde felterne Bogføringstype, Momsvirksomhedsbogf.gruppe, Momsproduktbogf.gruppe og Beløbstype .

Rubriksammentælling betyder, at rubrikker fra momsangivelsen sammentælles automatisk. Det vil sige, at du i en momsangivelseslinje kan definere en sammentælling af andre linjer i momsangivelsen. Hvis du vælger dette, skal du også udfylde feltet Rubriksammentælling.

Beskrivelse betyder, at du kun kan skrive tekst eller tegn på linjen, f.eks. en stiplet linje.

Vigtigt
Du kan vælge Kontosammentælling, hvis du ikke vil oprette en momsangivelse på baggrund af tabellen Momspost, men udelukkende på baggrund af finansposter. Men hvis du vil udfylde en hel momsangivelse, inkl. alle de oplysninger, som Told og Skat skal bruge, er det en fordel at bruge sammentælling af momsposter til alle beregninger af købs- og salgsmoms samt til de ekstra oplysninger, der findes i A, B og C nederst på momsangivelsen. Du supplerer dette med sammentælling af finansposter til diverse afgiftsfradrag.

Tip

Se også

Reference

Momsangivelse