Indeholder nogle specielle tabeller, hvor du kan administrere de opgaver, der er nødvendige for at afregne moms og rapportere til told- og skattemyndighederne. Ved hjælp af disse tabeller kan du:
beregne momsen for en periode
opstille/udskrive momsangivelsen
udskrive en oversigt over salg til EU-lande/-områder (på papir eller til diskette).
Der oprettes en post i vinduet Momspost for hver af de bogførte transaktioner, der vedrører moms. Posterne bruges til at beregne den moms, der skal afregnes for en bestemt periode. Når beregningen skal udføres, kan du bruge en momsangivelse til at definere, hvordan momsen skal beregnes.
Hvis du har brug for flere forskellige formularer, kan du oprette flere typer momsangivelser i vinduet Momsangivelsestype. Hvis du har brug for flere forskellige momsangivelser af samme type, så skal du oprette flere navne i vinduet Momsangivelsesnavn.
Selve momsangivelsen udfyldes i vinduet Momsangivelse. I dette vindue kan du vælge at definere momsangivelsen på baggrund af kontiene i vinduet Kontoplan eller på baggrund af poster i tabellen Momspost.
Momsangivelsen skal normalt kun defineres, når du udfører den øvrige opsætning af programmet. Her opsætter du Momsangivelse sådan, at det passer til den momsangivelse, der skal afleveres for det aktuelle regnskab.
Når du har defineret momsangivelsen, kan du udskrive den ved at klikke på Handling, Funktion og derefter på Udskriv. Når du har udskrevet og godkendt momsangivelsen, kan du lukke åbne momsposter og overføre købs- og salgsmomsbeløb til momsafregningskontoen ved at udføre Afregn moms.