Angiver oplysninger om virksomheden. Alle eksisterende kildespor findes i tabellen Kildespor.

Vigtigt
Når du opretter en ny virksomhed, skal du bruge tabellen Kildespor og Kildesporsdefinition.

Når der bogføres kladder, ordrer, fakturaer eller kreditnotaer, og når der udføres forskellige kørsler, bliver der oprettet poster i regnskabet. Tabellen Kildesporsdefinition indeholder alle bogføringsmetoder fra finanskladde, fra en købsfaktura, osv. Den indeholder også navnene på alle de batchjob, der opretter poster. Ud for hver bogføringsmetode/kørsel står der et kildespor, der er det forkortede udtryk for bogføringsmetoden/kørslen. For eksempel er GENJNL finanskladde.

Det kan undertiden være nyttigt at kunne se, hvordan en bestemt post blev oprettet, f.eks. om posten blev oprettet ved bogføring af en kassekladde eller af en købsfaktura. Hvis du vil gøre dette, skal du bruge tabellen Kildespor og tabellen Kildesporsdefinition.

Når du bogfører eller udfører en kørsel, knyttes det korrekte kildespor automatisk til posten. Det vil sige, at når du f.eks. bogfører fra kassekladden, får posten koden KASSEKLD.

Hvis du vil se, hvor en bestemt post kommer fra, kan du gå til den pågældende posttabel, f.eks. Finanspost, Debitorpost, Kreditorpost eller Varepost og se på indholdet i feltet Kildespor ved siden af posten.

Se også