Leveringsformen afhænger ofte af varerne, kunderne og leverandørerne. En kunde, der bor på en ø, vælger måske, at varerne altid skal flyves eller sejles til øen. En anden kunde ønsker måske levering næste dag, mens en tredje selv vil afhente varen. På debitor- og kreditorkortene kan du derfor angive den ønskede leveringsform.

Teksten til leveringsformen oprettes i tabellen Leveringsform. Du kan f.eks. oprette koden FOB (Free on board) og skrive Free on Board i feltet Beskrivelse. Du kan indtaste koden i felterne til leveringskoden et andet sted i programmet, f.eks. på debitorkortet. Når du derefter bogfører eller opretter ordrer, fakturaer, kreditnotaer osv., bliver den beskrivelse, som koden repræsenterer, brugt automatisk.

Der er to fordele ved at bruge tabellen Leveringsform. For det første behøver du kun at skrive teksten til alle følgesedler, fakturaer m.v. én gang, og der spares derfor tid fremover. For det andet kan du knytte en leveringsform til en debitor/kreditor. Dette kan ændres i forbindelse med ordrer og fakturaer.

Se også