Denne rapport viser en detaljeret oversigt over, hvordan dimensioner er blevet brugt på poster i en periode. Posterne i rapporten er knyttet til en bestemt analyse. Derfor er det kun de poster med dimensioner eller dimensionskombinationer, der er inkluderet i den valgte analyse, der medtages i rapporten. Rapporten kan bruges til at undersøge, hvilke dimensioner der anvendes af forskellige aktiviteter, og hvordan individuelle dimensioner kombineres med andre dimensioner på bestemte poster. Hvis du ønsker en mindre detaljeret analyse af dimensioner, kan du bruge rapporten Dimensioner - i alt.
Du kan angive, hvad der skal med i rapporten ved at udfylde felterne under fanen Indstillinger.
Indstillinger
Analysekode Her kan du angive koden for den analyse, som rapporten skal baseres på. Klik på AssistButton til højre, hvis du vælger en analysekode, der er oprettet i tabellen Analyse.
Medtag dimensioner: Her kan du angive de dimensioner, der skal med i rapporten.. Du kan kun vælge de dimensioner, der er inkluderet i den analyse, du vælger i feltet Analyse. Klik på AssistButton til højre, hvis du vil have vist de dimensioner, der findes.
Datofilter: Her kan du angive et filter, der afgrænser posterne efter dato. Du kan angive en bestemt dato eller et tidsinterval.
Udskriv tomme linjer: Her skal du markere afkrydsningsfeltet, hvis der ikke skal inkluderes dimensioner og dimensionsværdier med en saldo lig nul i rapporten.
Vis beløb i ekstra rapporteringsvaluta: Marker afkrydsningsfeltet, hvis rapporteringsbeløb skal vises i den ekstra rapporteringsvaluta.
Medtag poster: Giver mulighed for at vælge ”Begge typer”, ”Kun alm. poster” eller ”Kun efterposter”. Kræver at analysen ikke er komprimeret.
Ultimoposter: Giver mulighed for at vælge ”Medtag” eller ”Medtages ikke”. Kræver at analysen ikke er komprimeret og at ”Medtag poster” er sat til ”Begge typer” eller ”Kun efterposter”.
Klik på Udskriv for at udskrive rapporten. Klik på Vis udskrift, hvis du vil se rapporten, før den udskrives. Hvis du ikke vil udskrive rapporten, skal du klikke på Annuller for at lukke vinduet.